En lidt rodet og meget
målrig kamp…
På en af de vejrmæssigt første
rigtige forårsdage mødte vi Rosenhøj i en træningskamp på vores
kunstgræsbane. Det var en kamp, som jeg havde set frem og glædet mig til, da
jeg havde hørt at Rosenhøj har et stærkt hold i årgang 96. Selv kendte jeg
ikke det store til dem, men vi kunne forvente noget bedre modstand end mod
Herlev og BSI (no offense). Det skulle derfor blive interessant at se, hvor
langt vi er kommet med vores arbejde.
Inden kampen snakkede vi om at yde en 100% indsats, individuelt og som hold,
både offensivt og defensivt. Vi skulle forsøge at genfinde det
chanceskabende og målsøgende spil fra de forrige træningskampe, og samtidig
måtte vi forvente at det blev langt sværere at holde modstanderne fra
chancer, så der skulle gås til den i 1v1 situationerne defensivt. Vi skulle
løbe og arbejde for hinanden og gøre hinanden gode.
Vi startede faktisk kampen ganske fornuftigt og fik tilspillet os nogle
halve chancer, men det var Rosenhøj, som først kunne bringe sig på tavlen.
Vi havde jo før prøvet at være bagud, så det slog ikke drengene ud, og
offensivt var der periodevis flot og fornuftigt spil, men defensivt var vi
slet ikke ihærdige, løbevillige og aggressive nok. Gang på gang lod vi
Rosenhøjs kantspillere spadsere nærmest uhindret til mållinjen og slå
indlæg, der skabte farlige situationer foran vores mål, og generelt lod vi
dem komme for let ”til fadet”, hvilket også betød at vi måtte indkassere
nogle mål. Selv fik vi dog også gang i scoringen og kom på den konto godt
tilbage i kampen.
I pausen snakkede vi om nødvendigheden af at investere langt mere defensivt
samt vigtigheden af at bevæge sig hurtigere og mere for hinanden, så vi
kunne blive farligere offensivt.
Igen synes jeg at offensiven fungerede rimeligt, om end der absolut var
plads til forbedringer, men vores forsvarsspil fungerede stadig slet ikke
tilfredsstillende. En del gode redninger af Patrick gjorde at vi ikke kom
til at halse langt efter, og da vi igen fik gang i scoringen lykkedes det os
tilmed at bringe os i front. Spillet bølgede meget frem og tilbage, så det
blev i høj grad en omgang indianerfodbold vi blev vidner til. Det blev så
afgjort ikke vores bedste kamp til dato, og selvom det helt sikkert var lidt
Rosenhøjs fortjeneste, så var det i høj grad også vores egen skyld. Vi gav
simpelthen alt for mange nemme bolde væk set over hele kampen.
Positivt var vores i perioder fornuftige offensive spil, og så det faktum,
at vi også mod en stærk modstander formår at skabe et pænt antal chancer og
scorer på en god del af dem. Rent defensivt skal vi præstere et langt højere
niveau, for ellers bliver vi straffet af de dygtige modstandere, og det er
alt andet lige sværere at vinde fodboldkampe når modstanderne scorer seks
gange, end når vi kan holde dem nede på 0, 1 eller 2 mål. I dag lykkedes det
dog alligevel at hive sejren hjem, og heldigvis giver kampen flere svar end
spørgsmål. Under alle omstændigheder kan vi tage meget med fra kampen og
arbejde videre med det i træningen.
Ambition er vejen til succes. Vedholdenhed er det køretøj du ankommer
i!
|
