|
Investeringen giver
afkast…
Efter knap to måneders kamppause kunne vi lørdag d. 10. marts indtage vores
flotte, nyanlagte kunstgræsbane på en af forårets første dage til kampen mod
Herlev.
Jeg vil med det samme gentage, hvad jeg nok før har sagt (ellers var det jo
ikke en gentagelse), nemlig at mit kendskab til de forskellige hold i årgang
96 er meget begrænset, og jeg vidste derfor faktisk intet om vores
modstander inden dagens kamp, men det er nu heller ikke vigtigt, eftersom vi
gerne skulle gå på banen hver gang for at spille det fodbold vi gerne vil,
og ikke for at indrette os efter modstanderne.
I den kamppause, der har været, har vi (trænerteamet) valgt at lægge
spillestilen om, og derfor var hovedfokusområderne i dag omkring den
defensive organisation, som skal give os et godt fundament at spille
underholdende offensiv fodbold ud fra. Herudover snakkede vi om at sætte os
igennem i nærkampene og jagten på alle andenbolde. Offensivt var der, som
der også fremover vil være, stor frihed til spillerne, men vi skulle dog
gerne forsøge at udnytte både banens dybde og bredde. Efter et godt og ikke
alt for langt taktikmøde virkede spillerne klar og fokuserede på at gå ud og
løse opgaverne på banen.
Allerede i opvarmningen så det ud til at spillerne var tændte, og det er
altid et positivt tegn!
Da dommeren endelig fløjtede kampen op, var vores spil dog en smule
famlende, men det kan i høj grad tilskrives den lange kamppause og
indførelsen af et nyt spillekoncept. Spillet blev derfor en smule rodet uden
de helt store chancer i nogen af enderne. Det blev gæsterne fra Herlev, der
indledte scoringen, da de sikkert omsatte et tilkendt straffespark til 0:1.
Nu skulle det blive spændende at se, hvordan drengene ville tackle
situationen. De tog heldigvis skeen i den anden hånd og var aldrig i tvivl
om at vi med vores nye spillestil nok skulle skabe de nødvendige chancer og
komme stærkt igen. Bid for bid kom der mere flov i spillet, og vi var
dygtige til at lægge og fastholde et højt pres og erobre mange andenbolde,
samtidig med at vi stort set ikke gav nogen chancer væk. Det voksende
spilovertag begyndte da også snart at udmønte sig i chancer og mål, og vi
kontrollerede i flot stil kampen. Det var absolut ikke ufortjent, at vi
kunne gå til pausen men en fornuftig føring.
I pausen talte vi lidt om, hvad vi kunne justere og forbedre, og samtidig
gav vi hinanden hånd på at arbejde videre og jagte de næste mål, ligesom vi
skulle være opmærksomme på at lukke af defensivt.
Anden halvleg fortsatte som første var endt, nemlig med os i den dominerende
rolle med god afveksling mellem hurtigt omstillingsspil og sikkert
pasningsspil. Samtidig fik vi udfordret godt mand-mand offensivt og lukket
godt af mand-mand defensivt. Og det var for trænerteamet dagens absolut mest
positive oplevelse, nemlig at de ting vi har arbejdet hårdt med i træningen
(førsteberøringer, pasninger og mand-mand situationer) i den grad gav afkast
i det flotte spil vi blev vidner til. Jeg tror ikke at jeg forklejner
Herlevs indsats ved at sige, at de i lange perioder ”blot” var statister i
kampen. Dejligt var det også at opleve så mange spillere tage ansvar og i
fællesskab løfte holdets og spillets niveau til det for tidspunktet absolut
tilfredsstillende. Det blev til mange flotte mål fra vores side også i anden
halvleg, og med Herlevs enkelte scoring på kontra kunne vi udover det flotte
spil glæde os over sejren på 10:2, da dommeren fløjtede kampen af.
Vi var i dag dygtige til ikke at ”forære” modstanderne lette chancer, og
selvom der er gået noget tid siden kampen mod Skjold, så synes jeg da i den
grad, at vi oplevede en markant fremgang i vores spil – ligesom jeg nærmest
havde lovet i referatet. Og det var en fornøjelse at opleve, at vi tager de
ting vi har arbejdet målrettet med på træningsbanen med ind til kampen.
Kampmængden og tidspunktet taget i betragtning ser det ikke helt tosset ud!
Det er bedre at have tiltro til egne evner end
til andres svagheder…
|
