SBU turneringskamp mod Herfølge

søndag den 17. maj 2009

En for alle, alle for en – og alt for holdet…

Efter usammenhængende spil og kun et point i de seneste to turneringskampe skulle drengene forsøge at rejse sig både spille- og resultatmæssigt i hjemmekampen mod Herfølge. I omklædningsrummet blev oplægget ikke brugt i taktikkens tegn, men derimod blev spillerne opfordret og opmuntret til at tage den glæde, gejst og arbejdsiver, som de havde udvist i træningen i ugen op til med sig ud på banen. De blev mindet om, at de gennem samarbejde og vilje havde opnået ting, som de ikke rigtig havde troet mulige (teambuilding turen), og de blev mindet om, at man kun opnår store ting ved at sætte sig store mål, samt at det koster en masse sved og knubs at nå dertil. Det emmede helt klart af positiv energi, stålsathed og målrettethed, da vi forlod omklædningsrummet og gik ud til opvarmning.
Her kom de første knubs i form af en forstuvet finger, som nok kan synes uvæsentlig når det er fodbold man spiller, men dog er en udfordring, når fingeren er målmandens. En dygtig indsats fra Per og en pose is fik dog Seb klar til kampstart!

Herfølge startede som lyn og torden og havde det meste spil og en kvalificeret afslutning indenfor de første fem minutter, men så tog vi ellers fat og åd os ind i kampen. Spillet var mere sammenhængende, kreativiteten større og løbevilligheden nærmest grænseløs i forhold til de seneste kampe, og det var en fornøjelse at se, hvordan drengene helt klart valgte at stå sammen for at ”lægge de hårde tider bag sig”. Igen ville bolden dog ikke rigtig ind, men på dagen var der ro, omtanke og mængder af tålmodighed at tære på, og ca. 2/3-dele ind i første halvleg faldt belønningen i form af scoring til 1:0. I halvlegens slutminutter havde Herfølge en stor dobbeltchance, som Seb dog fik reddet med store smerter i fingeren til følge.

I pausen var vi klar over at Seb ikke kunne fortsætte, så Bis røg på  kassen, og vi gav hinanden håndslag på at sælge os så dyrt som muligt i forsøget på at holde Herfølge fra chancer for at hjælpe vores vikarierende målmand på dagen, som jo ikke havde erfaring på posten.

Anden halvleg investerede alle endnu mere til gavn for holdet, og endelig fik vi over en hel kamp igen set at holdet både kan spille fodbold og fighte af hele hjertet. Bevares, vi har spillet bedre, men i dag gav vi alt hvad der skulle til for at vende skuden og komme tilbage på sporet (hvis nogen da har set skuder på et spor *g*), og det var hvad vi havde bedt drengene om – de gav endda mere. Det blev til tre mål fra vores side i anden halvleg, og da vi samtidig holdt Herfølge rimeligt fra fadet og kun tillod dem at score en enkelt pind, så gik vi sejrrigt fra banen med cifrene 4:1.

Kampen i dag var langt fra vores smukkeste eller mest velspillede, men spillerne tilføjede alle de ingredienser, som skulle til for at få os på ret køl, og det hele blev krydret med fire mål. Det var en fornøjelse at se viljen, idéerne og samarbejdet, hvor alle ydede for holdet og dermed bidrog på bedst mulig vis til at gøre os stærke. Der var god lyd, sammenhæng mellem kæderne og gode temposkift i spillet, og så tog alle deres del af ansvaret i dag! Vi fik genskabt det fundament som vi skal bygge videre på…

“There are plenty of teams in every sport that have great players and never win titles. Most of the time, those players aren't willing to sacrifice for the greater good of the team. The funny thing is, in the end, their unwillingness to sacrifice only makes individual goals more difficult to achieve. One thing I believe to the fullest is that if you think and achieve as a team, the individual accolades will take care of themselves. Talent wins games, but teamwork and intelligence win championships.”

- Michael Jordan, verdens (vel nok) bedste basketballspiller gennem tiderne