SBU turneringskamp Espergærde

onsdag den 6. maj 2009

Deja-vu – og så alligevel ikke…

Vi havde midtugekamp mod Espergærde kort efter nederlaget til HVB. Oplægget gik egentlig på at investere og bidrage mere til holdet end i foregående kamp og finde nogle af de ”gamle” dyder frem.

Det startede da også fint med et par gode angreb, hvor kun lige den sidste skarphed manglede for at få bolden i kassen mens vi også defensivt havde rimelig godt fat mod et EIF hold, som ikke ville alverden. Som tiden gik og chancerne ikke blev omsat til mål begyndte tålmodigheden dog langsomt at svigte, og sammenspillet faldt mere og mere fra hinanden, så det var ikke kun vindens skyld, at vi ikke blev vidner til nogen seværdig affære. Første halvleg bød ikke på scoringer til nogen af holdene.

I pausen snakkede vi om at være lidt mere tålmodige og hjælpe hinanden med at finde de bedst mulige løsninger.

Anden halvleg blev dog desværre meget lig første, og cirka halvvejs inde i den scorer EIF et mål på en lidt tilfældig chance, hvor bolden smutter under vores målmand og langsomt triller over stregen. Selvom vores drenge virkede lidt modløse nu, så fortsatte de kampen igennem – desværre stadig uden det helt store samspil og samarbejde – med at jagte scoringen, og mod slutningen lykkedes det for Zaka at få hul på bylden. Mere blev det dog ikke til og kampen endte 1:1.

Overskriften hentyder til vores første kamp mod Taastrup i efteråret, idet jeg synes at EIF’s spil mindede en del om TFC’s. De var dog ikke nær så farlige i front og samtidig havde vi bedre fat i det defensive, hvorfor der langt fra blev scoret samme antal mål.

Et par ting jeg dog synes er lidt ærgerlige (selvom jeg godt kan have forståelse for dem) er bl.a. EIF’s måde at spille på i lange perioder af kampen med lange tilbagelægninger til målmanden (husk at han efter sommerferien ikke må samle disse op) og en hel del tidstrækkeri (også som i Taastrup), som blev godt hjulpet af deres forældre på sidelinjen, hvor man hver gang bolden røg over denne lod den passere i stedet for at stoppe den, så der gik mest mulig tid.

En ting jeg dog synes er HELT under lavmålet er trænerens tilråb til en af sine spillere om at sparke en af vores ned. Dette medførte heldigvis bortvisning af træneren, samtidig med at spilleren måtte forlade banen for sin ugerning udført på opfordring. En sådan handling hører bare ikke hjemme i fodboldens verden!

“If you're in the penalty area and don't know what to do with the ball, put it in the net and we'll discuss the options later.” – Bob Paisley, legendarisk Liverpool manager