SBU turneringskamp mod Roskilde

lørdag den 25. april 2009

3 points og tilbage til Brøndby!

RB 1906(Roskilde) var en modstander drengene have mødt tidligere og havde slået uden problemer. Det gav i trænerstaben anledning til bekymring, fordi det på træningsbanen i ugen før kampen lød som om spillerne opfattede kampen som noget der ikke kunne gå galt og blot skulle overstås.

Oplægget giv derfor i stor udstrækning ud på, at koncentrere sig om de områder vi for tiden fokuserer på, samt arbejde videre med det vi havde trænet i ugen op til kampen. Det handlede altså om at arbejde stenhårdt, ikke tillade modstanderen at have bolden, og få afslutninger fra alle afstande og vinkler. RB har valgt at stille med deres 97 årgang i rækken, og derfor viste det sig at vi slet ikke havde tidligere tiders meritter at falde tilbage på, men skulle tænke kampen som noget helt nyt og spændende. En del af oplægget gik så også på, at selvom modstanderne var lidt mindre rent fysisk, var det ingen undskyldning for at holde igen, tværtimod skulle de mærke at de spillede mod store stærke Brøndby-drenge der ikke var bange for at gå til den!

Første halvleg blev indledt med et massivt pres på modstanderens mål, og der var næste kun et hold på banen. RB var faktisk dygtige med bolden, men havde det svært overfor vores høje pres og pres på andenbolde, og havde kun tilløb til chancer mens vi selv havde adskillige afslutninger på mål og flere gange så et forsvar hos RB der var alvorligt på hælene. Da Kosma ikke var med, havde undertegnede ikke mulighed for at føre statistik, men umiddelbart bedømt kom vi frem til ligeså mange afslutninger som i de tidligere kampe, mens der var lidt længere mellem de helt åbne chancer fordi RB kæmpede godt og stod fornuftigt på banen det meste af tiden. Presset gav dog pote, og vi kunne gå til pausen foran 0-2 men burde nok have ført lidt større.

Anden halvleg blev lidt anderledes. RB’s træner fik på en eller anden måde banket noget tro og selvtillid ind i sit hold og vi fik lidt mere kamp i starten af halvlegen end hidtil i kampen. Om det var den forvandling, eller det var vores omstilling fra 3-2-3-2 til 4-4-2 der gjorde vores anfører usikker ved vi ikke, men må nøjes med at konstatere at det var en glimrende frispilning, men til en forkert mand, der gjorde at RB kunne reducere til 1-2 J. Men det virkede som den påmindelse vi havde brug for, og resten af halvlegen blev næsten som første, men med flere åbne chancer fordi vi nu spillede mod et hold der kom lidt længere frem på banen og gav os mere plads omkring deres straffesparksfelt. Der mangler dog fortsat lidt kynisme og kølighed i flere situationer, og det lykkedes kun at sætte to skud på overliggeren og en enkelt i kassen så kampen endte 1-3.

Der var i kampen nogle udfald, såvel personlige som holdmæssige, og måske burde vi ikke havde skiftet system i pausen selvom både vi og spillerne følte sig sikre nok til at gøre det. Det var ment som en udfordring, men blev måske for meget af det gode? Når det er sagt, så skal spillerne igen have stor ros for at gøre tingene færdige sådan at forstå, at der altså bliver spillet 2x30 minutter med fuldt knald til sidste fløjt. Ingen slår op i banen, men prøver igen, også efter personlige fejl, og det er en egenskab der kan bringe en langt. At vi ind imellem har lidt kritiske briller på, skal ses i lyset af, at vi VED hvor meget drengene kan, og derfor har nogle forventninger der er tilsvarende høje. Men når tingene ikke rigtigt kører spillemæssigt, så er det vigtigt at man bevarer troen på tingene og kæmper det vide ud af øjnene, og det var netop det der skete i den kamp og som vi kan tage med os til de kommende kampe.

Peter