SBU turneringskamp mod Frem Hellebæk

søndag den 19. april 2009

Godt begyndt…

Forårets første turneringskamp blev spillet i høj sol på bane 5 og modstanderen var Frem Hellebæk, som jeg ikke før har haft fornøjelsen af at møde i spidsen for 96-1.

Jeg overværede om fredagen 95-1’s kamp på samme bane og vidste at den siden havde lagt græs til juniorernes og ynglingenes kampe i deres respektive ligaer, så den fremstod nok endnu mere knoldet til vores søndagskamp. Denne information blev givet spillerne inden oplægget, og der blev sat FED streg under at der var tale om info og ikke en dårlig undskyldning for ikke at spille noget god fodbold. Vi måtte bare være ekstra opmærksomme i vores boldomgang, spilninger, modtagelser og afslutninger – længere var den egentlig ikke.

Rent taktisk så stillede vi op i en ikke så ofte før anvendt 3-5-2 opstilling, som vekslede mellem 3-2-3-2 og 3-1-4-2, og der skulle spilles med højt og aggressivt pres. Vi talte lidt om hvordan vi skulle organisere os defensivt, mens der offensivt var ret frie tøjler. Vi skulle veksle mellem det hurtige spil og det mere tålmodige, hvor vi gav os selv mulighed for at ”hvile med bolden”, for vi skulle ud og forsøge at være dominerende og 80 % i boldbesiddelse. Vi skulle vise, at den første kamp om point ikke behøver at være forkrampet og nervebetonet.

Både under oplægget og opvarmningen virkede drengene meget parat og opsatte på dagens opgave, og paratheden og koncentrationen blev taget med ind på banen fra dommerens første fløjt. Det blev en sand bølge ned mod Hellebæks mål, men de mange afslutninger gik enten lige forbi eller på ”træværket”, men også på målmanden, som bekræftede at alle målmænd er gode lige på *s*. I godt tyve minutter lykkedes det Hellebæk med hjælp fra målrammen at holde stand mod den ”gule bølge”, men alligevel kunne vi gå til pausen med en (noget lille) fortjent føring på 3:0. Og selvom målene havde været længe undervejs, så havde man på intet tidspunkt følelsen af at kampen kunne tippe den anden vej. Hellebæk havde hverken tid eller plads til at spille bolden frem ad banen og så godt som alle målmandens udspark vandt vi.

I pausen fik drengene ros for den hidtidige udførelse af det taktiske oplæg, og på nær lidt mere aggressivitet i kampene om de få 2. bolde der kom og lidt mere koncentration i afslutningerne havde trænerteamet ikke rigtig noget at påpege. Vi skulle bare lige også være opmærksomme på at vi ikke kom til at slække på de defensive pligter pga. den ”komfortable” føring og spilovertaget.

Anden halvleg blev spillemæssigt meget lig første, men dog gik der kortere tid til første scoring efter pausen. Vi dominerede fra start til slut og der var fin rytme og sammenhæng i spillet også når der blev skiftet ud og rokeret lidt rundt mellem pladserne. Ligesom i første halvleg blev det til 17 afslutninger og fire af disse blev der scoret på, mens vi igen ikke gav noget væk, så kampen endte med en sikker sejr på 7:0.

Vi kunne godt have lavet flere mål i dag, men en udnyttelse på godt 20 % er fin i en kamp, hvor modstanderne koncentrerer sig 95 % om det defensive arbejde. Så ser jeg hellere, at vi øger skarpheden i de tættere kampe, hvor vi kommer til færre muligheder, og det har drengene vist at de magter. Det er helt acceptabelt, at der i en kamp som den i dag går lidt ”hæl og tå” i den. Vi formår også trods banens tilstand at spille flot fodbold, hvor vi behersker bolden og ikke lader den blive herre over os qua dumme opspring mv. En rigtig flot kamp, hvor kun nogle flere mål ville have hævet indtrykket helt op mod toppen.

”Vindere starter med slutningen og planlægger baglæns. De mestrer evnen til at sætte sig mål uden at lade sig begrænse af fortiden”