|
|
|
|
Bingen, Tyskland |
|
|
|
lørdag den 10.-11. januar 2009 |
|
|
En vellykket weekend i det tyske…I årets anden weekend var 96-1 inviteret til indendørsstævne i Bingen, Tyskland, hvor den lokale klub, Hassia, for 18. gang var værter for NH-Bingen Junioren Cup, og hvor Brøndby IF deltog for 9. gang. Da vi ikke gør os meget i indendørs fodbold med holdet, så var mandagens og onsdagens træning op til turen lagt an på det fodbold, vi skulle ned og spille. Det var Brøndby Hallen og Kostalden, som lagde gulv og kunstgræs til forberedelserne, og de forløb ganske godt, så selvom der ventede flere af drengene deres første indendørsstævne i Tyskland og andre tidligere havde været af sted og haft det meget svært med spillestilen, så var trænerteamet fortrøstningsfuldt og sikre på at 96’erne kunne forbedre deres hidtidige 9. pladser ved disse stævner. Fredag morgen kl. 05.45 var alle mødt op ved klubhuset og kl. 06.00 kunne bussen sætte kurs sydpå. Det blev en flot køretur gennem et koldt men vinterklædt og solrigt Tyskland, og sent på eftermiddagen nåede vi frem til hallen i Bingen, hvor morgendagens stævne skulle afvikles, og hvor værtsklubben denne dag tog imod med aftensmad, inden vi fortsatte til NH-Hotel Bingen, hvor vi skulle bo under opholdet ved Nahes og Rhinens sammenløb med udsigt til byens gamle centrum, Rhinen og vinmarker. Et meget idyllisk sted, men vores fokus var dog på fodbolden – så må man eventuelt tage herned som turist en anden god gang. Efter den lange tur blev der holdt et kort møde omkring morgendagen og herefter var der ro på de fine dobbeltværelser, da der igen i morgen ventede en lang dag med (forhåbentligt) mange kampe. Lørdag morgen tog vi af sted til hallen, hvor morgenmaden blev indtaget. Herefter var der tid til både opvarmning og taktisk oplæg, inden vi kunne sætte kursen mod dagens første delmål, nemlig en god start på turneringen mod værtsklubben, Hassia Bingen.
Det var tydeligt at drengene havde lyttet og
lært under det taktiske oplæg, men ikke mindst under de to træningspas vi
havde brugt som forberedelse. Vi fik alle i kamp og kom på tavlen med en
fortjent sejr på 5:1. Første opgave var løst, og vi havde sikret os et godt
udgangspunkt til at nå næste delmål; en plads som nr. 1 eller 2 i puljen og
dermed avancement til mellemrunden. Vores sidste puljemodstander, Waldhof Mannheim, havde brug for point for at sikre sig avancement til mellemspillet, men vores drenge var fast opsatte på at tage tre point med sig til dette, og i endnu en velspillet kamp blev det overbevisende 6:3 i vores favør. Igen viste spillerne at de havde viljen og indstillingen, samt ikke mindst evnerne, og truppens stærke bredde gjorde, at vi heller ikke i denne kamp behøvede at spare på kræfterne. Da Griesheim i kampen efter slog Bingen, var de klar til at følge os til mellempuljen, hvor vi ville starte med tre point og 3:1 i målscore. Det første større delmål på dagen var nået; vi var klar til mellemrunden! Der ventede nu en længere pause, og her blev dagens fødselar, Larsen, fejret med lagkage. Den var hjemmelavet og lækker – kager er nemlig en fast del af alle tyske indendørsstævner med respekt for sig selv, og udvalget er lige så stort som det er velsmagende, for hvis der er noget en rigtig tysk mutter kan, så er det at bage kager… I mellemrunden ventede TUS Koblenz og Darmstadt fra pulje A, og det var sidstnævnte, som var vores første modstander. Det blev en tættere kamp end formiddagens puljekampe, men igen viste drengene klassen og vandt 2:1, og selvom cifrene var tætte, så var sejren absolut fortjent. Da Koblenz samtidig slog Griesheim 2:0, var de og vi sikret plads i semifinalen, og den indbyrdes kamp skulle afgøre, hvem der avancerede som etter og toer. Det stod hurtig klart at semifinalemodstanderne fra den anden pulje, der også talte Karlsruhe og Luton (England), ville blive Hennef og Borussia Mönchengladbach. Begge disse havde virket overbevisende og havde vundet samtlige deres hidtidige kampe. I deres indbyrdes opgør vandt Borussia overbevisende 5:1 og vandt dermed denne mellempulje og levede op til deres favoritværdighed. Selvom vores kamp mod Koblenz blev afviklet inden dette opgør, så vidste vi, at der givetvis skulle en sejr til for at undgå at møde Mönchengladbach i semifinalen. Derfor gik vi efter sejren igen, og selvom spillet fungerede og vi skabte mange chancer, så formåede vi i denne kamp ikke at omsætte overtaget i spillet på banen til en sejr. Med en 4:2 sejr sikrede Koblenz sig dermed førstepladsen i vores mellempulje. Vi var dog i semifinalen, men der skulle helt sikkert noget ekstraordinært til at passere den næste hurdle. I den første semifinale besejrede Koblenz Hennef med 3:2, og så var scenen – eller rettere banen – klar til vores opgør om en plads i finalen. Det lignede en meget svær, hvis ikke uoverkommelig opgave mod et hold, som hidtil havde vundet samtlige kampe og det med cifre fra 5:2 til 12:1. Der var nok ikke mange i hallen, som troede på Brøndby, men det var underordnet, for der var 12 knægte og et trænerteam, som troede på hinanden og på muligheden for at tage det sidste skridt til finalen, og drengene virkede klar og parate til at give alt på banen for at nå dette skridt. Det blev en kamp med nerve, tempo, fight og spænding, men også flot spil fra begge holds side. Vores drenge leverede en imponerende indsats og pludselig var vi foran 2:0 – den farlige føring *s*… Kampen var dog ikke slut, og der blev stadig spillet og kæmpet og produceret chancer i begge ender af banen, og inden de 12 minutter var gået havde Borussia udlignet til 2:2. Dermed ventede en nervepirrende straffesparks afgørelse. Spillerne fik mulighed for at sige fra som skytter, men da alle meldte sig måtte træneren udpege de fem, som skulle sparke. Alle fem leverede varen og scorede på deres forsøg, og da vi samtidig reddede et forsøg fra modstanderne var vi klar til finalen. En præstation, som klart overgik min forventning – men dog ikke min forhåbning – til hvor langt vi kunne nå ved dette stævne. Finalen mod Koblenz lod på ingen punkter noget tilbage i forhold til vores semifinale, og drengene viste imponerende vilje og moral, da de 3:1 nede fik kæmpet sig tilbage i kampen og med et minut igen udlignede til 3:3, hvilket også var resultatet efter den ordinære spilletids udløb. De fem minutter forlænget spilletid dominerede vi spillemæssigt og skabte lidt flere chancer end modstanderne, men de forblev målløse og hermed skulle vi atter ud i straffespark. Denne gang trak modstanderne det længste strå og vi måtte ”nøjes” med 2. pladsen. Som jeg sagde til drengene, så er finalen den sjoveste kamp at spille (og vi opnåede dette), men det er så afgjort også den mest bitre at tabe… Og så oven i købet på straffe. Det var en flok trætte drenge vi havde med hjem til hotellet efter aftensmaden, og efter bad og debriefing over et par sodavand, samt et kort oplæg til søndagen, var alle klar til en god nats søvn. Søndagen bød på 7 kampe af ti minutter på meget lille bane med kunstgræs og bander og net udenom, således at bolden aldrig var ude af spil, og her blev det til 6 sejre og et enkelt nederlag, men vigtigst af alt fik drengene vist hvad de teknisk magter på meget små rum og fik hygget og moret sig godt med den lille runde, inden vi vendte tilbage til gårsdagens hal og fulgte 94’erne på deres vej til finalen i U15 rækken i selv samme stævne, som vi havde deltaget i dagen forinden. Igen var Brøndby den ene part i finalen, og denne gang blev det en overbevisende sejr på 2:0 over dagens store overraskelse, nemlig Hassia Bingen. Klokken var lidt over 19.00, da vi alle sad i bussen – klar til at vende snuden hjemad efter en lang og oplevelsesrig weekend. Der blev gjort et enkelt længere stop i Tyskland, hvor vi indtog et sent aftenmåltid, og så gik det derudaf mod færgen og Danmark. Mandag morgen kl. 07.00 ankom vi til Brøndby Stadion med en flok trætte, men dog glade, drenge.
For when the One Great Scorer comes - Grantland Rice
|
| Til toppen |
