|
En fodboldtur ud over det
sædvanlige…
Det, som du nu er i gang med at læse, er et oprigtigt forsøg på at beskrive
en ubeskrivelig fodboldtur. Jeg håber at dette – sammen med billederne fra
turen – kan give jer en fornemmelse af, hvad vi oplevede, men det vil slet
ikke tilnærmelsesvis kunne genskabe hverken stemningen eller indtrykkene fra
en uforglemmelig oplevelse!
Da vi først hørte om invitationen til Premier Leagues Summer Programme,
følte vi det, som havde vi vundet hovedgevinsten i et stort lotteri. Siden
fandt vi ud af, at datoen overlappede med The Good Old stævnet i Holland, og
vi var nærmest i vildrede omkring, hvad vi skulle gøre. Vi fik dog clearet
hovederne og lagde hjernerne i blød. Dette var en mulighed, som ikke måtte
forpasses!
Heldigvis viste det sig snart, at PL meget gerne ville have vores besøg og
derfor var meget samarbejdsvillig omkring den videre tilrettelæggelse af
opholdet. Det var absolut ikke noget problem at blive fløjet fra England til
Holland fredag i stedet for til København lørdag. Og da vores 98’ere også
skulle deltage i stævnet ved Hilversum, så var hjemtransporten også sikret…
Hermed var den største hurdle overvundet, så nu måtte vi bare håbe at både
forældre og spillere var indstillede på at der skulle tages en uges fri fra
skole, hvilket viste sig ikke at blive det helt store problem. Dermed kunne
turen blive en realitet!
Lørdag d. 16. august kl. 9.00 om morgenen mødte 17 spændte spillere op i
Kastrup Lufthavn iført deres flotte ”rejsesæt”, og dermed kunne check-in til
British Airways flyet begynde. Manden ved skranken regnede med det samme ud,
at vi skulle på fodboldtur, og naturligvis viste han sig at være Liverpool
fan, så ham fik jeg en fin snak med, mens bagagen rullede hen ad
transportbåndet.
Efter sikkerhedstjekket var der lidt tid til shopping, hvorefter vi
planmæssigt kom om bord på flyet, som efter ca. to timers flyvning landede i
den nye terminal 5 i Heathrow Lufthavn, hvor vores guide under opholdet i
England, Ian, tog pænt imod os. Nu ventede en tur med bus til vores hjem den
næste uges tid, Hertfordshire University, hvor alle blev indkvarteret på
fine enkeltmandsværelser med eget bad og toilet. Vi fik udleveret
frokostpakker og gik en lille tur på området for at blive bekendt med det.
Området var lukket og udover de fine boligforhold var træningsfaciliteterne
helt i top med super fine græs- og kunstgræsbaner. Naturligvis var der også
svømmehal på Campus.
Klokken 18 lokal tid var det tid til aftensmad, og her blev standarden for
forplejningen lagt, og det var absolut kræs! Aftenen blev tilbragt på
værelserne og klokken 22 var der nattero.
Søndag kl. 7.30 var der vækning, kl. 8.00 var vi klar til at indtage
morgenbuffeten og kl. 10 var vi klar til turens første træningspas. Drengene
blev kørt hårdt i 2 timer (flot så de ud i deres nye træningstøj), før de
kunne tage et velfortjent bad inden frokost. Så blev der slået mave inden
dagens andet træningspas. Derefter blev Man U – Newcastle vist på stort
lærred. Dette benyttede nogle af spillerne sig af, mens andre indtog
poolbordene. Efter aftensmaden blev der hygget videre frem til sengetid.
Mandagens højdepunkt var dobbeltkampen på Fulhams akademi, Motspur Park. Vi
kørte i bus fra Campus kl. 13.30 og knap halvanden time senere var vi
fremme. Udenfor porten til akademiet stod en kødrand af forældre, som skulle
hente deres drenge fra træning. Eftersom Fulhams 1. hold var på anlægget
kunne de ikke komme ind, men deres børn måtte enkeltvis henvende sig ved
portvagten for at komme ud. Det gav et sug i maven, da vores bus kørte ind
på det gamle anlæg, hvor det emmede af atmosfære. Og vi blev fint modtaget
og trænerne budt på te og kaffe. Efter endt omklædning gik vi ud på
kampbanen, og magen til fantastisk græstæppe har jeg ikke set før – end ikke
på en golfbane. Det fik det til at krible helt i en.
Under opvarmningen virkede spillerne meget nervøse og benovet over
forholdene og udsigten til at skulle møde Fulham og Chelsea, så de kunne
knap trække vejret.
Første kamp (på 2*20 minutter) mod Fulham blev fløjtet i gang kl. 16 og
nerverne sad helt uden på trøjerne af vores spillere. De første 7-10
minutter var der hverken hoved eller hale på det de foretog sig, men
herefter arbejdede de sig langsomt ind i kampen og fik smidt nerverne og
benovelsen af sig. Vi fik sågar tiltvunget os et mindre spilovertag, og
dette fik vi omsat til en pauseføring på 1:0.
Anden halvleg sad vi på stort set fra start, og den spillemæssigt fine
indsats blev krydret med to scoringer, mens begge vore målmænd holdt clean
sheet. Vores første kamp i England endte altså med en sejr på 3:0 over
Fulhams talenter.
Der var blevet spillet meget fair, men det var tydeligt at englænderne gik
meget mere på kroppen og satte sig igennem i nærkampe og tacklinger end vi
var vant til hjemmefra, men overordnet set havde vi stået godt imod og
arbejdet os frem til det gode fodboldspil, som vi gav flere prøver på i 2.
halvleg.
Efter små 10 minutters pause stod Chelsea på menuen, og her gik der kun knap
fem minutter inden nerverne faldt til ro. Chelsea startede i medvind og
havde et mindre spilovertag, som gav dem en pauseføring på 2:0. Igen viste
dette sig at være en farlig føring, for fra 2. halvlegs start blæste vi til
angreb og bestormede de blås mål. Inden længe var der bragt balance i
målregnskabet, og med ca. fem minutter igen bragte vi os på 3:2 – en
stilling, som holdt kampen ud. Et super flot resultat mod en klub, som efter
sigende meget sjældent taber kampe med deres ungdomshold.
Tilbage i omklædningsrummet stod pakker klar med vand, frugt, sandwich og
energibarrer, så også på dette punkt var alt tip-top.
Nu gik turen hjemad til sen aftensmad og derefter hvile.
Tirsdag formiddag blev tilbragt i det nærliggende shoppingcenter, og efter
frokost var det tid til et træningspas. Eftermiddagen blev fordrevet med
poker, pool og enkelte spillersamtaler, og om aftenen fortsatte den
afslappede underholdning, hvor der også var mulighed for at se film på det
store lærred.
Onsdag var det atter kampdag, og denne gang gik turen til Readings akademi
udenfor byen. Igen super faciliteter og fantastiske baner. Helt afgjort
misundelsesværdigt, selvom vi hjemme i Brøndby har rigtig fine forhold.
Vi var slet ikke ready fra start mod Reading, og efter godt fem minutter var
vi bagud 3:0. Dette var også stillingen ved pausen. I anden halvleg havde vi
et mindre overtag, men det gik bare ikke vores vej, og det endte med en
fortjent (men dog for stor) sejr til værterne på 5:0. Det lovede ikke godt
for opgøret mod Portsmouth.
Igen starter vi anden kamp i modvind, og Portsmouth virker som et klart
bedre fodboldhold end Reading. De har nogle nærgående forsøg, men vi holder
stand. I anden halvleg tager vi teten og spiller dem ud af banen. Det
resulterer i en 3:0 sejr i en underholdende og velspillet kamp. Naturligvis
har værterne atter sørget for forplejning til os efter kampene.
Vi klæder om og afleverer vores fodboldtasker til Loukas forældre, da vi i
aften skal ud og spise på restaurant – det er i hvert fald hvad drengene
tror! Turen går nu ind til London, og vi nærmer os Wembley Stadium. Vi
forklarer drengene, at vi gør holdt i ti minutter, så de kan tage nogle
billeder – ind på stadion kan vi jo ikke komme, da der skal være landskamp.
Uden for bussen kommer overraskelsen så: vi skal ind og se England-Tjekkiet
på selveste Wembley, et imponerende flot stadion. Drengene er begejstrede og
vi har lykkedes med at holde det hemmeligt for dem så længe. En svær
bedrift, når man selv glæder sig som et lille barn til juleaften.
Selve kampen er ikke verdens bedste, men et fantastisk stadion, fire
scoringer og 70 000 medlevende tilskuere er med til at gøre det til en KÆMPE
oplevelse!
Vi er først hjemme lidt i midnat efter en fantastisk og vellykket dag.
Torsdag er hvile- og pakkedag. Der bliver tid til en tur i shoppingcentret
og efter frokost er vi i svømmehallen. Atter en aften bliver tilbragt med
poker, pool og hygge. Første del af denne tur er ved at nærme sig sin ende,
hvilket går op for en da man begynder at pakke tasken til morgendagens
flyvetur.
Det er fredag og opholdet i England er ikke helt forbi endnu. Efter
morgenmad går turen til Police Ground i Chigwell, hvor vi skal spille mod
West Ham.
Det bliver endnu en rigtig god kamp (4*20 minutter) mod et stærkt hold, som
både kan og vil spille fodbold, og ligesom de øvrige hold vi har mødt
herovre virkelig går til stålet men i en meget fair ånd.
En meget lige kamp, hvor West Ham trækker det længste strå og vinder 4:3. Vi
høster stor ros fra deres trænere og Akademiets chefscout for Europa. Og
inden vi kører mod lufthavnen siger vi farvel til Ian, vores guide, der
sørgede for at vi levede som konger (eller i dette tilfælde nok rettere som
prof spillere) under vores ophold i Hatfield, lidt nord for London. Og så er
det ellers af sted mod Heathrow, hvor vi skal nå flyet til Amsterdam.
Igen forløber flyveturen planmæssigt, og i Amsterdam tager Fester imod og vi
kører til vandrehjemmet i Soest, hvor aftensmaden venter. Inden længe er det
sengetid, så vi kan være udhvilet til lørdagens og søndagens kampe.
Vi kan sove lidt længere lørdag, da vi først kører mod Victorias anlæg
udenfor Hilversum kl. 11.
Vi er i pulje med Argon, Roda og Breda. Der er fire puljer med 4 hold i hver
og nr. 1 og 2 går videre til A-semifinale puljer. Der spilles 2 gange 15
minutter i alle kampe i vores årgang.
Første kamp er mod Argon. Vi har fået at vide, at vi bare kan gå til
makronerne, da dommerne næsten ikke fløjter for noget. Det viser sig slet
ikke at holde stik. Det er ok at hive i trøjer mv., men bare man tænker på
at tackle eller gå på kroppen af modstanderne, så triller ærten i fløjten.
Milevidt fra hvad vi oplevede i England. Også her er der linjedommere til
samtlige kampe, men niveauet er klart under det engelske.
Vi kommer bedst fra start, men det virker lidt som om dommeren kun fløjter
den ene vej. Vi når da også at komme bagud 1:0, men inden pausen fører vi.
Det ender med storsejr på 8:1 – vi er kommet godt fra land.
Dagens anden kamp bliver vundet med 4:0, og dermed er vi sikret en plads i
A-slutspillet. Med uafgjort 1:1 i den sidste puljekamp kan vi tage tilbage
til vandrehjemmet ubesejrede – det må da give selvtillid inden morgendagens
kampe.
Søndag lægger vi ud mod Werder Bremen, som viser sig slet ikke ville spille
fodbold (eller var de bare ikke fodboldmæssigt bedre?!?!?), men gør alt for
at hytte vores spillere ud af den, hvilket lykkes meget godt. Vi har
overvægt i spil og chancer, men taber 1:0 til et absolut middelmådigt hold.
I anden kamp venter Vancouver, som har vist flot fodbold og vundet deres
første kamp i dag. Det bliver en meget lige og intens fodboldkamp, hvor
begge hold i perioder viser flot spil. Vi trækker det længste strå og vinder
1:0. Werder taber, og dermed er alle hold i puljen på 3 point for to kampe.
Ingen af holdene kan dermed selv afgøre om de bliver puljevinder og skal
spille finale.
I sidste kamp gør vi dog vores ved at vinde 4:0, mens Vancouver slår Werder
1:0. Dermed ender vi bedst (indbyrdes kamp) i puljen med 6 point ligesom
canadierne. Bremen, som vi tabte til, ender sidst. Belært af erfaring, så
ved jeg, at man kan tillade sig at tabe en kamp under sådan et stævne hvis
man vil gå hele vejen. Det skal bare være den rigtige – og det blev det for
vores vedkommende.
I finalen venter Koninklijke Haarlemsche Football Club. Kampen spilles på
stadionbanen og med masser af tilskuere. Endelig har jeg chancen for at gøre
det færdigt, som et tordenvejr forhindrede mig i, da jeg var hernede med
vores 94’ere for to år siden. Og Kim og Peter kan hhv. slutte og begynde
deres trænergerning omkring 96-1 med en finalesejr i dette stærkt besatte
stævne, hvor hold fra bl.a. Ajax, PSV og Feyenoord deltog.
Det bliver en intens kamp med masser af nerve. Jeg føler at vi har rimelig
greb om tingene, men ingen af holdene producerer for alvor chancer i første
halvleg. Sådan er det tit i finaler.
I anden halvleg både kan og tør vi mere end vores modstandere, og vi
tilspiller os en del chancer, men det forbliver ved en snæver føring på 1:0.
Drengene kæmper heroisk og bevarer fint roen i de hektiske slutminutter, og
da dommeren fløjter af har vi vundet The Good Old anno 2008. En SUPER flot
bedrift og et fint punktum på en helt igennem outstanding fodboldtur! For
dem, som er knap så unge som vores spillere, kan jeg fortælle at det var
Aron Winter (Ajax, Lazio og Inter samt landsholdsspiller), der overrakte
pokalerne.
Med 98’ernes 3. plads i deres første 11-mands stævne (og kampe) nogensinde
er der god grund til at være stolt over at bære den gule trøje i dag, og det
bliver en dejlig bustur hjem. Vanen tro bliver der gjort holdt ved en gyldne
måge (McD) og efter et solidt fastfood måltid går turen videre mod Tyskland
og Puttgarden færgehavn, hvor vi kommer med færgen kl. 04.15. Klokken 5 om
morgenen er vi atter på dansk jord efter 9 oplevelsesrige og uforglemmelige
fodbolddage i udlandet, og lidt i syv kan forældrene hente deres trætte børn
ved Brøndby Stadion.
Det var en tur, hvor alt klappede, opførslen var eksemplarisk, humøret var i
top, forholdene var fantastiske og drengene kan med al mulig grund være
stolte af sig selv. Jeg tror de har lært mere under denne forlængede uge,
end de normalt gør på flere måneder…
Reporter:”Kos,
in what areas where you better than your opponents today?”
Kos (pointing at the pitch):”In what areas?! Mainly in that green one out
there!”
En
vellykket rejse er en returbillet til en erfaring…
|
