|
Forårets sidste
SBU-kamp…
Fredag d. 20. juni bød på forårets sidste SBU kamp, og dermed var det for
96-1 også den sidste 7-mands kamp i dette regi. Det er altid rart at slutte
af med en god præstation, for det gør ferieperioden lettere at komme
igennem, og jeg kan med det samme røbe at drengene kan gå på sommerferie
(efter Viborgturen) med god samvittighed efter forårets vel nok bedste
7-mands kamp.
Modstanderen til denne ”afslutning” var AIF, og kampen blev spillet på en
fantastisk bane på deres flotte anlæg. AIF, der i dette forår har drillet
nogle af ”de store” hold i puljen og vist sig bedre end ”de små”, tegnede
til at blive en god og spændende modstander. Sidst vi mødte AIF’erne var i
en træningskamp, hvor vi fik hevet en 5:4 sejr i hus, og det er et hold vi
kender for stort set aldrig at give op og altid forsøge at spille fodbold.
Forudsætningerne for en god afslutning syntes derfor absolut til stede!
I oplægget blev der ikke talt så meget om, hvordan vi gerne ville spille.
Det blev derimod en snak om indstilling og viljen til at ville gøre sit
bedste hver gang man gik på banen – og om altid at gøre arbejdet færdigt.
Dette gælder både kampe og træning. Vores forventning til drengene var, at
de hver især og som hold leverede en 100% indsats. Der skulle arbejdes,
fightes og spilles, således at modstanderne så vidt muligt slet ikke kom til
fadet.
Under opvarmningen var det tydeligt at se, at den rette tænding var til
stede, så umiddelbart lovede det godt, og det virkede da også som om alle
var klar, da kampen skulle fløjtes i gang, hvilket den blev gjort af en
dommer, som leverede en rigtig flot præstation.
Og drengene startede simpelthen som lyn og torden, så selvom AIF gav bolden
op gik der langt under et minut før den ruskede i deres netmasker. Udover
lidt kommunikationsbrister i bagkæden de første 5-7 minutter gik det
simpelthen som smurt. Vi satte os igennem i nærkampene, kom først på stort
set alt, pressede højt og aggressivt, løb fantastisk flot for hinanden, fik
pasningerne til at ligge millimeter-præcist og var forrygende i vores
boldkontrol – og dette krydret med stor skarphed foran mål, hvor næsten
intet blev sparket forbi, men en hel del dog blev reddet af AIF’s dygtige
keeper.
Angreb efter angreb bølgede ned mod de rødes mål, og selvom de kæmpede
bravt, så kunne de på dagen ikke holde stand mod vores velsmurte maskine,
som heller ikke tillod dem at etablere noget spil når de havde bolden. På
sidelinjen så vi på med begejstring, men samtidig med tvivlen om, hvorvidt
drengene kunne fastholde dette tempo og denne intensitet (vi var kun 8
spillere – den 9’ende dukkede op til 2. halvlegs start) med kun en
udskifter. Denne tvivl fik de gjort absolut til skamme og vi gik til pause
med en føring på 6:0 (hvis jeg husker rigtigt).
I pausen var det kun nødvendigt med meget små justeringer omkring vores pres
på deres bagkæde, ellers var der stor ros for den hidtil flotte indsats.
Arbejdet var nu gjort halvt færdigt, og vi havde endnu en halv time til at
slutte sæsonen af med manér.
Anden halvleg blev absolut også velspillet, men mod slutningen mistede den
helt naturligt lidt i intensitet, efterhånden som trætheden (forståeligt)
begyndte at melde sig. At AIF aldrig giver op gav de også eksempler på, da
de trods ”overmagten” køligt udnyttede to fejl/blundere i vores defensiv til
at score to mål. Det bragte dem dog aldrig rigtig ind i kampen, hvor vi
aldrig slap teten. Vi scorede efter pausen igen 6 mål, og dermed blev
slutresultatet en sejr på 12:2. Arbejdet var gjort færdigt – og det på en
helt forrygende måde!
Jeg tror at alle på sidelinjen nød at se det fodbold, der her blev vist –
uanset hvem man holdt med. Jeg så i hvert fald ingen sure miner, og jeg er
sikker på at Albertslund-drengene hurtigt fik rettet ryggen og hovederne op
og fik en god ”afslutningsfest”. Og jeg er sikker på at disse drenges flotte
sæson overordnet set skyldes et fantastisk sammenhold og harmoni i truppen,
som også fremover vil være en fantastisk grobund for deres videre udvikling.
Og selvom I fik en lektion i dag, så er det et flot stykke arbejde du, Dolle,
har gjort med disse knægte. Det vil altid være en fornøjelse at spille mod
jer – uanset resultatet!!!
Vores drenge skal have stor ros for den forrygende indsats de leverede i
dag. Det var høj klasse! Jeg håber at I vil tage denne oplevelse og følelse,
som kun svært kan beskrives med ord, med jer. Nu ved I hvad der ligger I jer
og hvad I kan præstere. Og det er grunden til at vi tillader os at stille
store krav til jer – og I skal gøre det samme (altid og hver gang – og ikke
kun på fodboldbanen), for sådan når I længst!
I disse EM-tider vil jeg betegne jeres spil i dag som russisk: sikre
defensivt, gode på bolden, aggressive, pasningssikre, løbevillige, stærke
1v1 og målsøgende. Underholdende, offensiv fodbold, med blik for og evnen
til at udføre detaljerne og finde de rigtige løsninger, så alt går op i en
højere enhed!
Status på sæsonen kort:
Et flot forår, hvor vi decideret underpræsterer i en enkelt kamp, som vi
taber – de 7 øvrige medfører sejre. Selvom tre af de 8 modstandere var
stærke hold (ikke at forklejne de andre) som Greve, AB og HUI, så formår vi
i snit at score 11 mål/kamp. Samtidig scorer modstanderne knap 2,5 (så her
er plads til forbedring fra vores side). Vi ender med en målscore på +69 for
de 8 kampe, hvilket er 23 mål bedre end de nærmeste forfølgere på denne
konto, altså næsten 3 mål bedre/kamp – det er ikke at kimse af. Det bliver
til en 2. plads efter Greve, der var bedst i indbyrdes opgør. Samtidig er
der klar sammenhæng på den lange bane mellem arbejdet til træning og spillet
i kampene, så alt i alt et absolut godkendt forår!
Make the most of yourself, for that is all there is of you…
(få det meste ud af dig selv, for det er alt der er af dig)
|
