Tilbage Næste

 

DiBa Cup 2008
 

fredag  den 18 april 2008

 

En solrig dag i Næstved…

Fredag d. 18. april var ikke kun St. Bededag, det var også dagen, hvor Næstved IF afholdt deres årligt tilbagevendende DiBa-Cup for bl.a. årgang 96. Vi havde for længst tilmeldt os med 2 hold i A-rækken og så meget frem til dagen. Da dagen også bød på en del afbud, skader og konfirmationer, så havde vi lånt 4 spillere fra 96-3 og sammen med vores øvrige spillere mikset dem på to jævnbyrdige hold. Det skulle blive spændende at se, hvordan sammenspillet ville komme til at fungere i denne uvante blanding af spillere.

På en solrig dag og god bane lagde hold 1 ud mod Køge i den første puljekamp i pulje 1. Det blev en meget rodet forestilling fra vores side, og det var som om flere af drengene glemte at fodbold er et holdspil, hvor det udover den individuelle præstation og indsats også er vigtigt at gøre hinanden gode. Kampen, hvor indsatsen absolut ikke var godkendt, endte uafgjort 3:3, hvilket vel var rimeligt efter spil og chancer, men tilfredse kunne vi som trænere slet ikke være – der skulle afgjort andre boller på suppen i dagens øvrige kampe!

Efter kampen så vi hold 2 spille, og her blev der leveret en helt anderledes indsats med godt samarbejde, gode løb for hinanden og fint sammenspil. Det kunne altså godt lade sig gøre selv med en blandet flok spillere. Det var dette spil, vi skulle prøve at finde frem fra gemmerne.

Anden kamp var mod FA 2000, og drengene var som forandrede. Der blev løbet, snakket, spillet og taget ansvar, og det hele foregik i en positiv og glad stemning – ligesom vi gerne ville have det! Det resulterede da også i, at FA 2000 blev intet mindre end kørt over og måtte se sig besejret med 6:0 eller 7:0.  Det så ud til at vi var kommet tilbage på sporet!

Tredje kamp var mod Ølstykke, og her blev tre fejl dyre og afgørende for kampens udfald. De bevirkede, at vi efter meget kort tid var nede 3:0 og virkelig måtte spille op ad bakke. Vi fik skabt en del farlige chancer, men ind ville bolden ikke, og som kampen skred frem mistede spillerne efterhånden troen på point, men spillet var heldigvis langt bedre end i første kamp mod Køge. Kampen endte 0:4.

Sidste puljekamp var mod B1901, og her ville en sejr sende os videre fra puljen med en 2. plads. Drengene gik fokuseret og koncentreret til opgaven og leverede en fin indsats. Der blev lukket godt af defensivt og skabt en del offensivt, men ind ville bolden ikke i 1. halvleg. Spillerne bevarede dog hele vejen igennem roen og troen, og et stykke ind i 2. halvleg kunne vi gøre det til 1:0 efter en super indskiftning fra trænerens side. Vi fortsatte det gode og koncentrerede arbejde og spil og trak os ud af kampen med en sejr på 3:0 – vi var videre til semifinalen.

På denne solrige dag lagde hold 2 ud på bane 3 mod Slagelse. Spillet er fint beskrevet af Kos for denne kamp. Det var en fornøjelse at se på og lovede godt for resten af dagen.
Kampen endte 3-0.

Til vores anden kamp mod Hørsholm, talte vi om at gå ind og tage det gode spil med fra første kamp. Det lykkedes ikke helt. Vi var efter min overbevisning spilstyrende, men det er jo som bekendt ikke nok, hvis de nødvendige løb ikke tages, og skarpheden mangler. Vi må se os slået 0-1.

Til vores tredje kamp stod Kalundborg på menuen. Vi, trænerteamet, talte med drengene om nødvendigheden af det hårde arbejde og viljen til at ville vinde, tage de løb der skulle til for hinanden.

Jeg skal love for de havde hørt efter. Vi spillede en flot kamp med masser af gode kombinationer, overlap, bredt spil og ikke mindst 2 flotte mål.
Kampen ender 2-0.

Vores fjerde kamp var mod Skovshoved og skulle vindes for at vi kunne være sikre på puljesejren. Vi talte igen om viljen til at hjælpe hinanden, tage løbene, og det at nyde disse vigtige kampe. Drengene gik ind og leverede igen en mandfolkepræstation med fantastisk humør og flot spil. Igen kunne vi i trænerteamet nyde drengenes flotte spil.
Kampen ender fuld fortjent 3-1.

Semifinalen mod hold 1 er som Kos beskriver nedenunder, vi havde bare lige det ekstra held i dag.

Semifinalen blev mod vores eget hold 2, og her fik vi tydeligt at se, at det VAR to jævnbyrdige hold vi havde sammensat. Det blev en rigtig god kamp med flot spil, lækre mål og masser af nerve og fight og uden farvede briller, så vil jeg mene at hold 1 havde en lille overvægt af spil og chancer mens hold 2 var skarpere foran mål. Det var effektiviteten der sejrede, og hold 2 gik videre til finalespillet efter en sejr på 3:2 sikret i kampens sidste sekund.

Herefter kunne spillere, forældre og trænere fra hold 1 i ro nyde finalekampene fra sidelinien, mens hold 2 var i ilden. Det var en fornøjelse at se spillerne hente de sidste ressourcer frem efter en lang og opslidende fodbolddag. Der var simpelthen vilje og tro på at man kunne komme det sidste stykke i mål fra start til slut. SUPER FLOT!!!

Så skulle hold 2 i gang med første finalekamp. Det var mod Ølstykke som havde vundet 2-1 over Kalundborg i deres første finalekamp. Så sejr, eller minimum uafgjort var nødvendig, hvis vi selv ville være herre over, hvor førstepladsen skulle ende.
Vi talte om at når man er nået så langt som nu, så er det dem som har den største vilje til at ville slås og yde 110 % for hinanden, som har den største chance for ende med det sjove trofæ J.Det skulle vise sig at de her drenge bare ville have den pokal og første plads. De fightede en vis del ud af bukserne, krydret med flot spil. Vi kommer bagud 0-1, men med troen og viljen sørger vi for en udligning i de sidste 2 minutter, vild jubel. Må da også sige, vi styrer spillet, så et fair resultat.

Anden finalekamp mod Kalundborg igen. Drengene vidste hvad der skulle til, og tak skæbne, det de hev ud af ærmet til denne sidste og allervigtigste kamp af dem alle, på denne fantastiske fodbolddag efter 170 minutter fodbold, oversteg alt. Vi spillede den flotteste kamp hernede er jeg sikker på, det ene mål var flottere end det forrige, vi står efter 1. halvleg og har 3-0. I pausen taler vi om at gøre det det flotte arbejde færdigt, og det gør de igen, krydret med et mål til 4-0, derefter vild jubel og meget trætte ben J.

Må sige, at jeg er imponeret over alle drengene og den fantastiske stemning forældre, drenge og trænerteam imellem.

Vi afsluttede denne dag med en sodavand, og så kunne drengene tage hjem og holde velfortjent weekend.
Det havde været en på alle måder god dag, og flot var det at se spillernes præstationer og samarbejde på banen overordnet set. Det var helt fortjent, at drengene nåede så langt som de gjorde, og forhåbentlig har de alle også denne gang lært værdifulde ting. Man skal aldrig miste troen på at tingene kan lade sig gøre, og man skal altid have modet til at forfølge selv de største drømme og højeste mål, for så kan man ved fælles hjælp nå dem!
Der skal herfra lyde en stor tak til de fire spillere fra 96-3, som leverede en fin indsats og gled gnidningsløst ind på de to hold. Også I skal tro på jer selv og turde gribe chancen når den byder sig…

Betragt modgangen som brolægning for fremgang…

 

Til toppen