|
En flot bedrift…
For syvende gang arrangerede AGF Fodbold et elitetræningsstævne som optakt
til sæsonen, og i år var 96-1 inviteret til at deltage i U12 rækken i
weekenden fra d. 14. til d. 16. marts. Igen skulle Grenå Idrætscenter lægge
græsbaner til kampene, som i samtlige rækker afvikledes som 11-mands kampe.
Også vores 94’ere var inviteret, og derfor kunne to hold sætte sig til rette
i bussen fra Brøndby Stadion fredag morgen, og så var kursen mod det jyske
sat.
Undervejs var vejret ikke ligefrem lovende, men det blev bedre i takt med at
vi nærmede os vores destination. Vi nåede frem til Søndre Skole i Grenå
omkring kl. 14, og her blev vi indkvarteret på klasseværelser. Efter at alle
havde fundet sig til rette holdt vi et møde, hvor forventninger til og
regler for weekenden blev gennemgået. Sidste del var ved holdleder Per, der
holdt et fint ”hvem-skal-holde-mig-i-hånden” oplæg. Hermed var rammerne sat
og reglerne udstukket, og drengene havde nu lidt tid for sig selv inden
oplægget til første kamp, som skulle stå mod Vejles U12.
Oplægget handlede til dels om hvordan vi gerne ville spille (egentlig logisk
nok J), men også hvordan vi kunne overføre mange af de ting vi har trænet
til kampe på stor bane (11-mands). Først og fremmest handlede det om at
spille vores spil mod en ukendt, men forventet stærk modstander, som var
vant til at spille denne form for fodbold. Drengene virkede fokuserede og
klar, da vi forlod skolen med kurs mod banerne.
Efter opvarmning indtog vi kampklare en efter årstiden meget flot bane 1. Og
at drengene var klar fik vi allerede hurtigt et meget håndgribeligt bevis
på, for der var vel ikke spillet mere end et minut, inden vi kunne score
vores første mål i turneringen – og det skulle ikke blive det sidste. Det
blev en meget flot kamp mod et teknisk stærk vejlehold, som også gerne ville
spille fodbold. De lod sig da heller ikke ryste voldsomt af vores scoring,
og fik udlignet vores føring. Set fra linien, var det positivt, hvordan
vores drenge spillede bolden frem og skubbede op i kæderne, samtidig lurende
på muligheden for det hurtige omstillingsspil, når Vejle havde bolden. På
sidste tredjedel af banen var vi direkte, målsøgende og skarpe, vi satte os
godt igennem på midten af banen, og bagerste kæde fik rimelig hurtigt fundet
sig fornuftigt til rette. Vi havde klar overvægt af spil og chancer, og ved
pausen førte vi 4-1. Det var derfor småting vi her havde behov for at
justere, inden vi gik på banen til 2. halvleg. Her fortsatte vi med at
dominere, og vi var vel nok i boldbesiddelse omkring 70% af tiden. Drengene
løb godt for hinanden og gjorde det hurtige pasningsspil muligt. Samtidig
havde vi godt fat defensivt og var dygtige til både at erobre og bryde
bolden fra vores modstandere. Igen skabte vi en del chancer, men denne halve
time manglede der lige det sidste bid i afslutningerne, og der faldt ikke
flere scoringer i kampen.
Tilbage på skolen var der tid til bad og aftensmad, inden vi evaluerede lidt
på den første kamp. Der var bred enighed om, at vi havde ydet en god
indsats, og der var mange positive aspekter at bygge videre på frem til
weekendens kommende kampe. Aftentimerne blev brugt til hygge på
klasseværelset, og regler og rammer for opførsel blev i den grad overholdt.
Drengene havde åbenbart virkelig taget beskeden til sig om, at det hvordan
man begår sig udenfor banen er altafgørende for, hvad man kan præstere på
banen. Omkring kl. 22 var der nattero i klasseværelset.
Lørdag morgen var der dikteret bad inden morgenmaden og dagens første kamp
mod AaB. Efter fredagens kamp havde vi snakket lidt med spillerne fra
forsvarskæden omkring bevægelse i forhold til hinanden og boldens placering,
og dagens oplæg kom primært til at handle om, hvad vi skulle tage med os fra
første kamp og bygge videre på. Herefter var der afgang til baneanlægget.
Denne gang var vi ikke helt klar fra start, og AaB diskede op med en meget
mere fysisk betonet spillestil end Vejle. Det tog os omkring ti minutter at
finde os helt til rette med dette, men derfra begyndte vi også langsomt men
sikkert at æde os ind i kampen. Halvlegens sidste ti minutter havde vi måske
endda et lille overtag, og selvom vi havde været nede 0-1 kunne vi gå til
pause med en 2-1 føring. Her talte vi om vigtigheden af at svare igen med
fysik mod fysik og så spille hurtigt rundt om modstanderne og væk fra pres.
Anden halvleg kontrollerede og dominerede vi, og det var helt fortjent, at
vi på den halve time fik udbygget føringen til 3-1. Sejren kunne måske være
blevet større, men set over hele kampen var det et rimeligt resultat. Efter
kampen fik vi at vide, at vi havde tilføjet AaB deres første nederlag i år,
hvilket blot satte drengenes præstation yderligere i relief.
Tilbage på skolen stod den på frokost, evaluering, afslapning og opladning.
Der ventede nemlig endnu en kamp senere på dagen, og den skulle stå mod FK
Viborg. Puljens øvrige resultater betød, at det allerede inden denne kamp
stod klart, at vi søndag skulle spille finale mod vinderen af den anden
pulje! Oplægget gik mest på at få flere vendinger ind i spillet, og der
skulle altså spilles bredt før dybt, hvilket naturligvis ville betyde, at vi
blev mindre direkte i vores spil, men den pris var vi villige til at betale.
Der blev også mulighed for at prøve spillerne af på lidt alternative
pladser, for at se lidt på de muligheder der lå i holdet.
Lad mig med det samme sige, at kampen mod Viborg blev en rodet og uskøn
affære. Vi virkede ikke helt parat og arbejdede ikke godt nok med
fokuspunkterne fra oplægget. Kampen blev præget af en del tilfældigheder og
mange fejl (fra begge sider), men i sidste ende viste vores drenge viljen
til at trække det længste strå, og vi fik den tredje puljesejr af tre
mulige, da kampen endte 3-1 i vores favør.
På skolen blev der badet og spist aftensmad, inden vi endnu engang
evaluerede på den overståede kamp. Der blev også tid til at kigge lidt frem
til morgendagens kamp og en snak om finaler og andre dermed forbundne ting.
Herefter var der igen tid til hygge, og igen mere end efterlevede drengene
reglerne for hvordan man begår sig udenfor banerne under et stævne. Det
sammenholdt med præstationerne under de hidtidige kampe overordnet set gav
naturligvis grobund for en del optimisme. Også denne aften blev lyset
slukket omkring kl. 22.
Søndag morgen omkring kl. 7 begyndte de første drenge at vågne, og snart
kunne vi høre småsludren gennem døren mellem klassen og vores træner/leder
rum. Det emmede af optimisme og højt humør, og man kunne fornemme en positiv
og afslappet atmosfære tilsat den rette mængde fokus på weekendens sidste
store opgave. Det var virkelig en fornøjelse og fik den smule af nervøsitet,
der måtte være, til at fordufte som dug for solen. Nu handlede det blot om
at overføre stemningen til banen og spillet.
Efter bad og morgenmad (drengene havde på eget initiativ ryddet op på
værelset allerede inden morgenmaden) var det tid til weekendens sidste
oplæg. Vi havde jo allerede aftenen inden snakket en del om det at spille
finaler, så nu handlede det ”bare” om at give drengene besked på at nyde
denne kamp og suge så meget erfaring til sig som muligt. Samtidig fik
drengene at vide, at nå lå det i deres fødder – det var ude af vores hænder.
Det var deres finale, og vi kunne blot hjælpe dem med udskiftninger,
småjusteringer og gode råd fra sidelinien. Vores del var gjort – nu var det
deres tur! Lidt som cykelrytteren, der aflevere sin sprinterkongen inden
slutspurten på etapen. Dette forarbejde skal være udført optimalt for at få
det bedste resultat, og det følte vi, at vi sammen med spillerne havde
gjort. Alt var klart til den afgørende fase!
Finalemodstanderen var AGF, som var gået ubesejret (2 sejre, 1 uafgjort)
gennem deres pulje, og et af holdene skulle dermed have weekendens første –
og mest ærgerlige – nederlag ved dette stævne, da der jo skal findes en
vinder i finalen. Meget tydede på en god og underholdende kamp mellem to
mandskaber, som havde leveret fint spil hidtil, men mange vil vide, at det
ofte går anderledes i finaler, hvor primært nerver og forsigtighed kan
resultere i triste forestillinger. Heldigvis ville de to hold i dag det
anderledes, og der blev gået til den og spillet fodbold fra første fløjt.
Det bølgede lidt frem og tilbage, og de første ti minutter var det AGF, der
var farligst. Ikke mindst takket en giftig spidsangriber, der var både
hurtig og skydelysten. Det første overtag kastede da også en 1-0 føring af
sig til AGF. Vi kæmpede og spillede dog flot videre, og rimelig hurtigt fik
vi bedre greb om kampen og bugt med deres farlige mand. Herfra kunne vi så
begynde at udfolde vores spil, og selvom der naturligvis blev begået fejl,
så begyndte det at se bedre og bedre ud. Vi var aggressive og nærgående og
turde at spille vores spil, og inden halvlegen var forbi, var belønningen
kommet i form af fire scoringer til en 4-1 føring. Det så godt ud ved
pausen, men der var stadig lang vej hjem mod et AGF hold, der absolut ikke
havde til sinde at lægge sig ned.
Efter pausen lagde de da også et massivt pres, mens vi kom til at stå lidt
for langt tilbage på banen og glemte lidt det fremadrettede spil. Vi kom dog
efter det og fik bragt os på 5-1 inden AGF kunne reducere til både 5-2 og
siden 5-3. Var der ved at gå lidt gummiben i den? Svaret kom prompte, da vi
nærmest angrebet efter deres anden reducering bragte os på 6-3 på et brag af
et mål (måske bedre end Thomas Rasmussens 2. mål i kampen mod Randers senere
samme dag). Det blev nu tydeligere og tydeligere, at kampens høje tempo og
intensitet havde kostet kræfter hos spillerne i begge lejre, men så stod
vores indskiftere klar til at tage over. Der blev længere mellem chancerne
og de manglende kræfter resulterede i mindre skarphed foran mål. Der blev
dog stadig gået til den og spillet fodbold på et meget højt niveau, men
flere mål blev det ikke til, og dermed var vi efter dommerens sidste fløjt
fortjente vindere af Helnan Elite Cup 2008 efter en fantastisk finale mellem
to stærke mandskaber der i den grad gennemhullede myten om at finaler oftest
er triste og ikke særligt velspillede affærer.
Efter kampen nåede vi lige over til finalen i 94-rækken, hvor Brøndby og AGF
måtte ud i straffe for at afgøre kampen. Med to redninger var Magnus Hansen
med til at fuldbyrde Brøndby-triumfen ved dette gode stævne.
De flotte resultater gjorde naturligvis ikke hjemturen mindre fornøjelig, og
omkring kl. 18.30 kunne vi aflevere ungerne til de ventende forældre ved
Brøndby Stadion.
Vi – Kim, Per og jeg – er overbeviste om, at spillerne har lært enormt meget
af denne tur, og langt mere end blot det at spille 11-mands fodbold. Det har
været en på alle måder vellykket og fantastisk weekend, og kan vi fortsætte
af samme vej, så er det næppe den sidste finale disse drenge har spillet –
og vundet!
Stor tak til 94’erne for en fed fælles tur. Det at rejse med ældre – og for
den sags skyld yngre – spillere er også et led i drengenes udvikling.
Tillykke til jer med sejren og den fine AGF-skalp.
Også tak til AB’s 94’ere, som vi trænere har mødt og været af sted med mange
gange. Det er altid en fornøjelse! Og igen var deres holdlæge Jacob Hassing
klar med hjælp da den var påkrævet (Sinan fra 94-1). Sidst men ikke mindst
tak til AGF for et velafviklet stævne. Det er forhåbentlig ikke sidste gang
vi får lov at deltage, selvom vi var så ”frække” at løbe med pokalerne i de
rækker vi deltog i.
Viljen til at ville avler evnen til at kunne…
|
