|
God nerve i topkamp…
Tirsdag d. 25. september stod den på topkamp på Brøndby Stadions bane 8, og
vore modstandere i denne dyst var 96-1 fra Virum-Sorgenfri Boldklub (VSB).
Begge hold havde efter hhv. 4 (VSB) og 3 (BIF) turneringskampe maksimum
point og en overbevisende målscore.
Vi har i år mødt VSB to gange, og begge gange har det været til stævner –
først i Værløse og siden hos FB, så vi vidste at det var en rigtig stærk
modstander, der ventede os.
Allerede under oplægget virkede spillerne tændte, spændte og fokuserede. Jeg
snakkede en del om hvilke krav især kampe som denne stiller til spillerne
som individer og som hold og hvad der skal til for at præstere. Samtidig fik
jeg fortalt hvad jeg forventede af dem og hvordan jeg ønskede mig at vi greb
opgaven an på banen. Alle forlod omklædningsrummet efterladende et indtryk
af, at de ville gøre hvad de kunne for at løse den foranstående opgave på
bedste vis, og derfor kunne jeg gå ud til banen med en god fornemmelse i
maven, om end jeg helt klart var temmelig spændt, men samtidig glædede mig
rigtig meget til kampen.
Fra start af kunne man se at der var meget på spil. Spillerne virkede en
smule nervøse, og vi stressede for meget os selv i spillet. Hurtigt fik
Hansen bragt os foran 1:0, men det havde tilsyneladende ikke den store
beroligende effekt. VSB pressede højt og hårdt og forsøgte at blive farlige
først og fremmest på lange udspark. Vi fik ofte fat i bolden, men tit var vi
lidt for hurtige og uomhyggelige i spillet frem ad banen, og derfor kom vi
heller ikke til de store chancer. Vi forsøgte at bringe mere stabilitet ind
i spillet ved at ændre formationen, men heller ikke det havde den ønskede
virkning. Der blev fightet og gået til den af begge hold, og der var nerve
og intensitet i kampen, men den var langt mere spændende end underholdende.
Langsomt begyndte vi dog at få bedre greb om tingene, og ti minutter før
pausen kunne Lucas bringe os på 2:0. Der blev i glimt vist gode detaljer og
flot spil, men der blev stadig kæmpet og arbejdet mere end der blev spillet.
I pausen talte vi om den gode indstilling, viljen og det hårde arbejde vi
havde lagt for dagen. Nu gjaldt det om ikke at lukke VSB ind i kampen og
samtidig få mere ro og tålmodighed ind i spillet. Hovedet skulle bruges og
det skulle holdes koldt. Der var stadig lang vej til de tre point, men vi
var afgjort godt på vej.
I anden halvleg fortsatte og udbyggede vi de gode takter fra første. Vi
kæmpede bravt og krydrede det med fint spil og lækre detaljer. Spillerne
udviste stort mod og dygtighed i næsten alle spillets facetter, og vi fik
produceret mange chancer modstanderens styrke taget i betragtning. VSB var
stadig afgjort med i kampen, og begyndte nu mere at spille fodbold frem for
at sparke, og det gav dem også en del muligheder, men vores defensiv fik med
en stor bunke ihærdighed afvist alle deres forsøg. I modstanderens ende fik
vi nogle gange markeret, at vi godt vidste hvor målet stod, da vi sendte
vores afslutninger på træværket, og til sidst fik vi også bolden indenfor
rammen, da Smartie fulgte godt op på Hansens fine forarbejde og gjorde det
til 3:0, som blev kampens slutresultat.
Vi blev i dag ikke vidner til verdens smukkeste fodboldkamp, men det er
topkampe sjældent. Til gengæld blev vi vidner til en intens kamp med nerve,
som blev spillet i et højt (til tider måske endda for højt) tempo. Spillerne
leverede en god præstation med hårdt arbejde og den rette indstilling. De
løste de pålagte opgaver og indfriede trænerteamets forventninger i forhold
til oplægget. Målt på indsats spillede flere spillere en af deres bedste
kampe længe i den gule trøje. Det gælder nu om at fastholde alle de gode
momenter og arbejde videre med udgangspunkt i det. Næste gang er vi
forhåbentlig så meget dygtigere, at vi sender flere bolde indenfor rammen
end på. Jeg glæder mig i hvert fald allerede enormt meget til vores næste
kamp!
Jo mere man vil, desto mere kan man…
|
