|
På sporet igen…
Lørdag d. 9. juni tog vi til Taastrup for at spille forårsturneringens
næstsidste kamp. Efter et par mindre gode præstationer skulle vi prøve at
genfinde det gode spil.
Dagen bød på høj sol fra en skyfri himmel, og dermed også en bagende varme
midt på dagen, hvor kampen skulle spilles. Det skulle blive spændende at
møde et mandskab, som helt sikkert var meget sultne efter at få point på
kontoen.
Vi virkede rimelig klar fra kampens start, og allerede i den tidlige fase
var der positive tegn i spillet. Vi gjorde det bedre end længe, og det
kastede straks et par gode muligheder og en tidlig føring af sig. Vi
bevægede os på dagen mere for hinanden end i de seneste kampe, og det gjorde
det meget nemmere for os at spille bolden rundt. Også defensivt så det i
denne periode ganske fornuftigt ud, og vi holdt Taastrup fra de helt store
chancer. Efter en opløftende præstation kunne vi gå til pausen med en føring
på 3:1, hvilket i mine øjne var ganske fortjent.
I pausen talte vi lidt om hvad det var, der gjorde det nemmere for os at
spille i forhold til de seneste kampe, og det skulle vi forsøge at
fastholde, så vi forhåbentlig kunne betragte os spille- og resultatmæssigt
tilbage på sporet efter kampens afslutning.
Også anden halvleg startede godt, og i en periode var vores føring så stor,
at modstanderne kunne sætte en ekstra spiller på banen. Selv i undertal
holdt vi Taastrup godt fra fadet i en periode på omkring 10-12 minutter,
hvilket var ganske flot, især varmen taget i betragtning. Langt om længe
lykkedes det dog modstanderne at reducere, så vi igen spillede 7 mod 7. Det
blev dog snart tydeligt, at spillet i undertal havde kostet mange kræfter,
og Taastrup fik tilspillet sig flere og flere chancer, mens vi især lurede
på kontramulighederne. Taastrup fik reduceret vores føring yderligere, så
den var på kun et enkelt mål og pressede på for at udligne, men i overtidens
3. minut lykkedes det os at stikke Simon alene af sted i dybden, og alene
med målmanden svigtede han ikke og sikrede os en sejr på 7:5 i kampens
døende sekunder.
Udover de tre point, som jo er rigtig rare at få, så kan vi tage det med os
fra dagens kamp, at vi var bedre spillende end længe. Der mangler stadig
noget både foran eget og modstandernes mål, inden vi helt er tilbage på
niveau, men vi er absolut på sporet igen og der er igen fremgang i vores
præstationer på banen.
Det er ikke nok blot at være på sporet. Hvis man
bare sidder der, bliver man før eller siden kørt over…
|
