|
Endnu en topkamp uden brag…
Efter
en tur
til B1921 i weekenden og en gang træning torsdag, efterfulgt af et
spillermøde, var der om fredagen d. 1 juni lagt op til endnu en topkamp.
Det
skulle blive spændende at se om vi kunne rejse os efter vores noget pauvre
indsats mod Farum.
Drengene virkede parat under opvarmningen, det virkede som om alle havde
taget vores snak dagen før til sig.
Kampen fløjtes i gang, vi står godt de
første 5 minutter, hvor spillet langsomt kommer i gang. Vi ville dog gerne
have haft dem lidt tættere på Allerød spillerne, men det som om vi langsomt
slipper grebet, da vi i vores pasning spil glemmer alt om den gode service
og det nok så berømte overblik, som bevirker man vælger de nemme løsninger.
Det kan vi ikke prale af at vælge i denne kamp.
Vi kommer bagud 1-0 på et
flot angreb af Allerød, hvor desværre først reagere efter tingene sker i
stedet for før, overblikket svigter. Der sker så efterfølgende det at vi
fokusere på os selv, i stedet for at arbejde som et hold, hårdt, krydret med
vilje og vildskab.
Vi glemmer vores løb og evner til at hjælpe hinanden.
Deres mål til 2-0 og 3-0 er efter samme koncept, vi står med hælene i
græsset og reagere igen først efter tingene er sket, med alt for lang
afstand fra dem og i vores egen kæder, hvilket jo som bekendt gør spillet
meget vanskeligt for holdet.
Efter en 20 minutters tid, får vi bolden uden
på venstre kanten og trækker lidt ind i banen og hamrer den op i højre
hjørne af målet uden chance for deres målmand, flotflot mål. I pausen taler
vi om at det ser nogenlunde ud, men vi skal have lagt lidt mere pres på og
vælge de nemme løsninger, og løbe lidt mere for hinanden såvel offensivt som
defensivt. Det som om det hjælper, vi erobre bolden på midten af banen,
spiller hurtigt ud i venstre side, den bliver lagt skråt ind i feltet, hvor
vi dukker op med en hård inderside 2-3, det kan vendes, hvis vi fortsætter.
3 minutter efter har vi et flot opspil igen med bevægelighed og flot
indspil, hvor vi desværre får sparket bolden på stolpe og overligger og ud,
i stedet for i mål. På det efter følgende angreb slår Allerød kontra, og
straffer os benhårdt med mål til 2-4.
Igen står vi mindre godt på banen og i
kæderne mangler sammenhængen og indbyrdes aftaler, der bevirker at de næsten
ubesværet øger til 2-5, inden vi pynter på det til 3-5. Derefter er det op
ad bakke igen, og viljen, vildskaben ihærdigheden er væk. De score 3 gange
mere efter samme koncept, hurtigt flot spil, hvor vi er konstant på hælene
og 2-3 meter fra vores mand.
Kampen ender 3-8 hvilket er fuldt fortjent.
Vi må arbejde endnu hårdere til træning og se os selv i spejlet, knytte
næverne og rejse os som et hold med både indstilling, vilje, vildskab og
lyst til blive bedre som hold. Det starter med at vi kigger på os selv og
sige, nu skal der KÆMPES/ARBEJDES som aldrig før.
Citat fra sidste referat :
”Hvis man vil være topspiller, så skal man ganske enkelt
være klar både fysisk og mentalt til at spille topkampe, så her er helt
klart et område vi må arbejde videre med, for i dag stod vi af ”oppe i
hovederne”, og det er nu engang hovedet, som skal fortælle kroppen og
fødderne hvad de skal gøre”.
Det er meget rammende igen i dag.
Ros til Allerød for at straffe os hver gang de havde muligheden.
Nu har vi heldigvis en del træningspas til at komme op på det niveau, vi ved
drengene besidder og magter som hold, så det vil vi arbejde benhårdt på i
ugen der kommer.
Viljen til at ville, avler evnen til at kunne…
|