|
En fornøjelse at stå på
sidelinjen…
Torsdag d.10. maj om eftermiddagen gæstede 96-1 Albertslund Stadion, hvor
turneringskampen mod AIF blev spillet. Inden afgangen fra Brøndby Stadion
fik vi en lille snak i klubhuset, både om hvordan det var gået i kampene
indtil nu, men også hvordan vi skulle forsøge at gribe dagens kamp an.
Albertslund var, ligesom os, kommet godt fra start i turneringen, og derfor
glædede trænerteamet sig meget til kampen, fordi vi sikkert ville møde en
dygtig modstander, som også kunne score mål. Det lå i kortene, at vi ville
blive vidner til en god og målrig kamp, og så skulle det være spændende at
se, om vi kunne ramme dagen. Der blev slet ikke talt taktik, og efter den
korte seance tog vi af sted.
Vi ankom til Albertslund i god tid og kunne roligt klæde om. Inden spillerne
gik ud til opvarmning fik de holdopstillingen, og heller ikke her følte vi
behov for et taktisk oplæg, da drengene godt ved, hvordan vi gerne vil
spille, og at de må forholde sig til spillet på banen selv, og derigennem
udvikle deres spilintelligens mm.
Opvarmningen plejer at give et godt fingerpeg om hvorvidt spillerne er klar,
men i dag var det lidt op og ned, så det var svært helt at finde ud af. Vi
måtte se hvordan det ville gå når dommeren fløjtede kampen i gang.
I de første minutter var det som om at holdene lige skulle se hinanden lidt
an, og hos nogle var der også en smule nervøsitet at spore. Der blev ikke
rigtig skabt nogen chancer, og spillet kom til at virke en smule rodet.
Ingen af holdene fik til at begynde med tilspillet sig et overtag. Langsomt
fik vi dog arbejdet os bedre ind i kampen og begyndte at sætte vores aftryk
på den. Det blev til lidt chancer og der kom mere flow i spillet, men AIF
ville også gerne lege med. Lige pludselig foldede vi os for alvor ud, fandt
Lasse flot centralt i banen, og han åbnede spillet op med en hurtig og
præcis aflevering ud til Simon på kanten, og da han smækkede et perfekt
indlæg ind tæt under mål, så behøvede Andreas blot at sætte en inderside på
og vi var foran 1:0. Vi blev bedre og bedre i det boldbesiddende spil og
turde meget, og defensivt blev der arbejdet hårdt og koncentreret. AIF havde
dog held til at trække vores forsvar ud til siderne, og dette gav dem et par
løse chancer, dog uden at det førte til scoringer. Inden pausen øgede vi til
2:0.
I pausen snakkede vi om, hvordan vi fik lukket bedre af i midten, og ellers
skulle vi bare fortsætte spillet, men måske have en smule mere tålmodighed
og i højere grad forsøge at finde de rigtige løsninger.
Rimelig hurtigt fik vi bragt os på 4:0, og bagud med 3 mål (eller mere)
kunne AIF benytte sig af reglen om at kunne sætte en ekstra markspiller på
banen. Dette opdagede vi ikke før længe efter, fordi vi simpelthen stod og
beundrede drengenes flotte spil. AIF fik reduceret til 1:4, da de fik
overspillet en af vores spillere og spillet forsvaret tyndt, hvilket til
dels helt sikkert kan tilskrives deres overtal. Vi svarede dog hurtigt igen
med to scoringer og fortsatte det sprudlende, offensive spil, mens forsvaret
fik lukket rigtig godt af. Vi blev vidner til rigtig mange flotte
enkeltmandspræstationer, som tydeligt fødtes af en fremragende holdindsats.
Inden dommeren fløjtede denne underholdene kamp mellem to hold - der gerne
ville og kunne spille fodbold - af, var der blevet scoret endnu nogle gange,
og slutresultatet blev 7:3 i vores favør.
Der var store roser fra alle sider til drengene for det flotte spil, og det
var afgjort fortjent, for de leverede en forrygende indsats. De var parate
fra start, de arbejdede ihærdigt, de havde viljen i nærkampene og de
afgørende situationer, og stort set alt blev gjort omhyggeligt og færdigt…
PIVO!!! Det var en ren fornøjelse at stå på sidelinjen og overvære kampen,
og det bidrog begge hold til ved at ville og prøve spille en god gang
fodbold.
En
vigtig nøgle til succes er selvtillid. En vigtig nøgle til selvtillid er
forberedelse…
|
