|
En kamp ventet med
spænding…
Selvom en fodboldkamp vel i bund og grund altid er en fodboldkamp, så er der
alligevel forskel på dem. Spørg bare spillere, der har spillet om DM, VM
eller CL. Og selvom det er en noget anden målestok, så er turneringskampe
selv for lilleput yngste nu engang forskellige fra træningskampe, og det
selvom vores fokus er på udvikling og SBU taler om at fjerne resultaterne i
ungdomsfodbolden, og derfor var det noget lidt anderledes, og spændende på
en anden, måde vi så frem til denne onsdag eftermiddag, hvor vi skulle møde
Rosenhøj ude i forårets første turneringskamp. Ikke mindst var trænerteamet
spændt på drengenes præstation, da det tidligere er gået noget anderledes
end præsten prædikkede i turneringskampe, og især dem på udebane (ikke et
ord om udebanekompleks – DOH!).
Vi synes, at vi sammen med drengene har præsteret et stort stykke arbejde på
træningsbanen og i træningskampene, som har ført en spillemæssig fremgang
med sig, men endnu mere synes vi, at drengene også mentalt er blevet
stærkere, og det var netop den sidste faktor vi glædede os til at få testet
når det blev ”alvor”. Alt andet lige er ens eget og andres pres på en selv
større, når ordet træning er skiftet ud med turnering foran kamp.
Kim havde fået det tunge ansvar med at gøre drengene klar til kamp, da jeg
selv sad i møder (arbejdet er nu engang det man lever af, og fodbolden det
man lever for), og derfor ville komme drønende i hvad der kunne blive sidste
øjeblik. Dette havde vi dog meddelt drengene tidligere, for der var ingen
grund til at det skulle skabe uro eller fjerne fokus fra dagens opgave.
Da jeg dukkede op på kampbanen kunne jeg til min tilfredshed konstatere, at
der var helt styr på tingene og drengene var godt i gang med den vanlige
opvarmning. Efter lidt ”kant” kaldte jeg spillerne sammen til et kort
”taktisk” oplæg under overskriften: INGEN UNDSKYLDNINGER. Hverken bane,
bold, dommer eller andet skulle klandres for vores præstation indenfor
kridtstregerne. Fodbold handler i bund og grund om at score mål og forhindre
modstanderne i dette, og så ligger der en masse i mellem, som er
udfordringer og opgaver, som spillerne skal blive dygtige til at løse hver
især og som hold. Vi skulle være parat fra start og fortsætte den gode stime
vi er inde i, for kunne vi arbejde videre med de ting, som vi længe har
knoklet med, så var forudsætningerne for at spille en god kamp, og som følge
deraf hente et godt resultat, afgjort til stede. Det var budskabet til
spillerne inden de gik på banen for at spille.
Som ventet blev kampen en lidt rodet forestilling, hvor det var svært at
finde det prangende spil frem, men vi formåede heller ikke rigtig at sætte
os igennem. Der manglede lidt vilje, ihærdighed og aggressivitet i vores
spil, og vi arbejde ikke hårdt nok for det og løb ikke tilstrækkeligt for
hinanden. Der var chancer i begge ender, heraf en del på tilfældigheder, men
også nogle på gennemspillede angreb. Vi fik først sparket bolden ind over
stregen og dermed bragt os i front. Inden pausen blev der scoret yderligere
to gange – en gang af hvert hold, så den stod 2:1 i vores favør, da den unge
dommer fløjtede første halvleg af (god præstation Lukas!).
Jeg var lidt skuffet med vores spil i første halvleg, eller måske rettere
med vores indstilling og arbejdsindsats, for det var ikke nemme betingelser
at spille under (men dog de samme for begge hold), så det fik drengene
naturligvis at vide. Vi talte derfor om at fokusere på vores spil og altid
have ambitionen om at gøre det bedre fra kamp til kamp. Alle skulle tage
mere ansvar omkring deres individuelle indsats og deres bidrag til holdet.
Jeg synes vi kom meget bedre ud til anden halvleg. Vi arbejdede hårdere, løb
mere for hinanden og satte os bedre igennem i nærkampene, og sjovt nok gav
det bonus. Vores spil blev bedre, mens vi gav modstanderne mindre tid og
plads (de havde dog absolut også deres chancer). Vi fik nu brudt spillet
bedre, vores omstillingsspil var hurtigere og mere direkte, og vi var mere
ihærdige og omhyggelige i vores pasningsspil. Den forbedrede indsats kastede
fire scoringer af sig, mens Rosenhøj fik to mål yderligere på deres konto,
og dermed sluttede kampen 6:3. En god, og i mine øjne fortjent sejr, hvor
Rosenhøj dog sagtens (med lidt held) kunne have scoret flere mål. Jeg kan
til gengæld ærgre mig over, at vi mod slutningen forærer lidt nemme chancer
væk, for uden det kunne vores sejr også være blevet større.
Vi er nu i gang med turneringen, og det var dejligt at lægge ud med en sejr
mod en god modstander, og ikke mindst fordi det skete i ”deres hule”. Jeg
håber at det kan give drengene en fornemmelse, at vel nok er hjemme måske
bedst, men ude behøver slet ikke at være så slemt alligevel. Både mentalt og
spillemæssigt en absolut godkendt præstation. Vigtigt bliver det fortsat at
tage en kamp ad gangen og holde fokus på de ting vi arbejder med.
Der er masser af positive ting at tage med ud på træningsbanen, og der er
stadig meget vi kan og skal dygtiggøre os i, og vigtigt bliver det ikke at
lade sig forblænde af nogle få resultater men arbejde videre med den gode
udvikling og mod større mål!
Held er ikke tilfældighed, det er hårdt slid. Lykkens dyre smil er
(vel)fortjent…
|
