Klummen IX – begivenhedsrige måneder…

Så har efteråret både kalender- og vejrmæssigt meldt sig, og et kort men begivenhedsrigt fodboldefterår er ved at nå sin ende, da vi sædvanen tro – efter en fodboldpause i forbindelse med efterårsferien – starter vintertræningen op ultimo oktober / primo november.
På de få måneder, som er gået siden vi kom tilbage fra sommerferien, er meget sket. SBU turneringen er blevet vendt, således at vi nu spiller efterår/forår i stedet for at følge kalenderåret, hvorfor vi frem til sommeren skal fortsætte som lilleputter, vores U13-1  har i turneringen spillet 11-mands som noget nyt, mens afdelingens øvrige hold har fortsat med 7-mands fodbolden.
Jeg ved at mange betragter 11-mands fodbold som værende mere ”rigtig” end 7-mands, men jeg synes at overgangen – selvom vi har klaret den fint – har vist, at lilleputter sagtens til gavn omkring det fodboldtekniske kan fortsætte med 7-mands. Mit indtryk er, at spillet på den store bane er meget mere taktisk og defensivt orienteret, hvilket jeg synes er lidt trist, og helt naturligt er den enkelte spiller ikke nær så boldførende i disse kampe, som på den mindre bane. Tillige, hvilket jeg har været inde på før, synes jeg at særreglen omkring tilbagelægninger til målmanden i U13 rækken er meget ødelæggende for spillet. At vi alligevel valgte 11-mands frem for 7-mands med vores U13-1 var primært fordi de hold vi sædvanligvis niveaumæssigt sammenligner os med også valgte denne model, og samtidig har U13-2 med fine resultater i 7-mands A-rækken vist, at vi nok ikke ville have fået den store matchning her.

Udover turneringen, så har vi været på en oplevelses- og lærerig tur i udlandet (beskrevet andetsteds), hvor vi efter en helt fantastisk uge i England afsluttede med et godt og stærkt besat stævne i Holland, hvor vi spillede uden særregler (den ene kamp i England blev dog spillet til 9-mands mål, hvilket jeg synes var en god løsning, da denne størrelse er mere passende til lilleputmålmændenes fysik), hvilket gav MEGET bedre spil end jeg har oplevet i den hjemlige turnering.
Inden vi tog til udlandet gjorde vi tillige en flot figur ved Audi-cup, ligesom flere af vores spillere efterfølgende var med i Brøndby-cuppen på bl.a. 95-1 og 95-2, hvor de gjorde en fin figur.

Dette halvår har også budt på et fint samarbejde med ”naboårgangene”, hvor der både i forbindelse med træning, stævner og kampe er blevet rykket yngre spillere en årgang op for at matche dem niveausvarende. Dette har mange spillere haft stor gavn af, og det er kommet deres udvikling til gode. Senest havde vi hele 6 spillere med i en turneringskamp mod Herfølge på vores 95-1, og alle gjorde en fin figur, samtidig med at vi i sidste turneringskamp mod HVB havde 4 spillere fra 97-1 med, og også de gjorde en meget fin indsats!

Vores træning (selvom den af og til er blevet brudt af de mange kampe vi skulle afvikle i SBU turneringen over kort tid) har været struktureret, så vi hver mandag har trænet hele årgangen samtidig med mulighed for at få set mange spillere an. Onsdagene har 1. holdene fra ældste drenge til yngste lilleput så trænet samtidig (stationstræning mv.), hvor primærtrænerne har kunnet se, hvad der rør sig i de forskellige årgange, mens spillerne har haft flere træneres øjne på sig. Slutteligt har vi de seneste torsdage trænet 95-1, 96-1 og 97-1 sammen, hvor vi har haft mulighed for at arbejde med spillerne i grupper ud fra niveau, spidskompetencer, individuelle færdigheder, primære ”spilopgaver” mv., og den smule vi har nået, har allerede vist, at konceptet er værd at arbejde videre med. Derfor vil vi også i fremtiden se et nært samarbejde, og der vil stadig blive rykket spillere en årgang op i både kampe og træning for at give dem den bedst mulige matchning (ud fra 25-50-25 princippet), udfordringer i forhold til niveau og sikre den bedste udvikling. De udviklingsmæssige resultater vil gå forud for resultaterne af de enkelte kampe, for som Albert Einstein meget rigtigt sagde: ”Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles.”
Omkring træningen kan det også nævnes, at vi nu to gange har haft besøg af FB’s 96’ere til fællestræning, og vi arbejder på at få aflagt en genvisit på deres træningsanlæg. Jeg synes begge disse fælles træningspas har været en succes og ved at også drengene har syntes om det.

Vores nye assistent, Peter Lundø, synes også at være faldet fint til, ligesom spillerne og trænerteamet har taget godt imod ham. Peter har allerede nu udvist stor interesse og engagement omkring trænergerningen på U13-1, og jeg er sikker på at vi vil få en masse gavn af ham også i den kommende tid!

Omkring SBU turneringen, så har jeg i forbindelse med kampreferater mv. givet min mening til kende. Jeg synes vi har alt for få ”kvalitetskampe”, hvor vi SKAL yde vores ypperste, og det kommer på sigt til at koste i forhold til eksempelvis udenlandske klubber, hvor vi lige nu har vist at vi godt kan være med på et meget højt niveau. I løbet af efteråret kom en hel naturlig reaktion i forhold til det tætte og mentalt krævende program, og derfor havde vi en periode, hvor det spillemæssigt ikke fungerede optimalt. Man var ved at spore en vis ”metaltræthed” hos flere spillere, men både i træning og kamp har vi vist, at formkurven igen er opadgående, og alligevel er jeg sikker på at den forestående fodboldpause vil bekomme spillerne vel. For at sammenfatte efterårsturneringen kort, så bød de ti kampe på 9 sejre og et nederlag, hvilket betød at vi vandt rækken. Vi har i lange perioder spillet god fodbold og vist at vi magter overgangen til 11-mands, men i enkelte kampe har vi ikke været fokuseret nok (den ovennævnte ”metaltræthed”) og især omkring det defensive har vi været lidt ”sjuskede” og tilladt for mange nemme mål imod os.

Efter et mindre afbræk er også den specifikke træning igen godt kørende, og det vil helt sikkert komme spillerne og deres udvikling til gavn. Vi har som nævnt i forrige klumme også haft lidt mere fokus end tidligere på både det mentale og fysiske aspekt, uden at det dog er gået ud over den enkelte spillers tid med bold, da forbedringen og udviklingen af de tekniske fodboldfærdigheder stadig har været i højsædet sammen med ønsket om at øge spilintelligensen hos spillerne, og dette gøres ikke ved at tage armstræk og englehop…

Vi går nu en længere fase i møde uden turneringsfodbold, men der er en masse spændende ting på tapetet også i de kolde måneder, og hverken trænings- eller spillemæssigt kommer vi til at ligge på den lade side, for vi skal løbende dygtiggøre os, hvis vi vil forsøge at nå vore ambitioner og drømme om at være blandt de allerbedste!!!

Hvordan det ender i forhold til 7-mands eller 11-mands fodbold på de enkelte hold vides i skrivende stund ikke, dog er det sikkert at U13-1 også i foråret vil spille 11-mands, men om det bliver i følgeskab med flere hold fra årgangen vil tiden vise…

Der er ingen nem vej fra jorden til stjernerne…