Det er vist blevet tid til en klumme…

Bedst som vi troede, at der ikke ville komme ændringer omkring ungdomsfodbolden fra DBU/SBU side, så valgte de at overraske os med en af de større omvæltninger i dansk fodbold i nyere tid – heldigvis dog en logisk, og i mine øjne fornuftig, en af slagsen. Man har valgt, at alle turneringer i landet skal følge superligaens kalender, så man kommer til at spille efterår/forår. For 96’erne betyder det ikke de helt store omvæltninger, da vores turneringer i forvejen afvikles over en halvsæson ad gangen, men forskel bliver der alligevel, da drengene kommer til at være lilleputter et halvt år ekstra, nemlig frem til sommeren 2009. Om der vil ske justeringer omkring antal spillere på banen i de forskellige årgange ved jeg ikke, men noget kunne tyde på, at miniput måske i fremtiden kommer til at spille 5-mands, så måske kommer man til at spille 7-mands frem til en højere alder, og måske kommer der også i SBU (som der er i KBU) endnu et trappetrin inden man skal spille 11 v 11 i form af 9-mands fodbold.
Jeg synes, at det er positivt at spille 7-mands længere end man gjorde tidligere, og derfor er jeg spændt på hvad vej udviklingen vil gå, og hvilke nye tiltag der kommer, men samtidig håber jeg, at der kommer særligt en national, men også international, ”ensartethed” – selvom det da også er både sjovt og udfordrende at veksle mellem 7-, 9- og 11-mands fodbold. En national ”strømlining” kunne dog nok være til gavn, og det behøvede jo ikke at være en hindring for, at man kan arrangere kampe mod andre klubber og hold med nøjagtig det antal spillere man ønsker. Vi har jo også selv sidste år med succes afholdt nogle 4v4 stævner.

I sidste klumme skuede vi lidt frem, og derfor kan vi nu passende kigge lidt tilbage. Vores stævne i Brøndby Hallen blev en stor succes. Der var masser af positive tilkendegivelser fra de deltagende hold, og der blev spillet indendørs på en anderledes måde end vi normalt er vant til herhjemme.
På træningsbanen er der blevet arbejdet hårdt og med et fantastisk humør. Jeg tror ikke at stemningen i truppen nogensinde har været bedre end nu. Drengene gør fremskridt fra dag til dag og er ivrige efter at lære nyt og dygtiggøre sig – det lover godt for deres udvikling. Naturligvis vil der komme udsving og modgang, men jeg tror ikke vi vil lade os slå ud af det. Tværtimod, så tror jeg kun det vil få os til at arbejde endnu hårdere og stå tættere sammen og tage del i det ansvar vi har for os selv og holdet, eller måske rettere truppen. Vi træner nemlig stadig med ”dobbelttrup”, men når drengene er sammen på banen, så er det svært at se hvem der tilhører den ene eller den anden del af denne. Vi er EN trup – vel vidende, at til kampe stiller vi op som to hold. Dog ikke mere adskilt, end at vi flittigt har rokeret rundt på spillere og prøvet en masse af på denne måde i de træningskampe vi har spillet.

Vi (eller rettere jeg) har ikke været så flittige med kampreferater af vores træningskampe, men vi bruger dem meget i forhold til arbejdet på træningsbanen (det skal nok blive bedre, når vi starter på turneringskampene). Vi har mødt en masse rigtig stærke hold og ofte vist fremragende spil – om ikke andet, så i perioder. Men vi har også vist en vilje til at rejse os i modgang og kæmpe til det sidste – aldrig give tabt før kampen er forbi, og kan vi fortsætte med det, så vil vi fortsat blive mere end almindeligt vanskelige at slå, for besejres kan vi ikke!

Kigger vi fremad, så venter der masser af spændende udfordringer og oplevelser. Turen til Grenå ligger lige om hjørnet, og i SBU-turneringen har vi fået en meget spændende pulje. Der bliver også tid til et par småstævner i løbet af foråret, og så ser det ud til at ”fællestræningen” under John Ranums (træner for juniorligaholdet) ledelse kommer på skinner igen for alvor, hvilket jeg ser meget frem til og drengene roligt kan glæde sig til – en lille forsmag fik de i onsdags, og det var bestemt ikke kedeligt. Det ser også ud til, at lilleputafdelingen får ønsket om en fælles træningsdag og –tid for alle afdelingens hold opfyldt. Meningen er ikke at vi skal træne sammen men samtidig – det vil give oceaner af muligheder for gensidig inspiration, sparing og udvikling. Jeg tror det vil give et fantastisk fodboldmiljø med optimale vækst- og udviklingsbetingelser. I forvejen er vi privilegeret ved at have fire engagerede trænere og en dygtig holdleder omkring truppen, så der er mange forskellige øjne til at se på spillerne og muligheder for at arbejde mere målrettet individuelt omkring den enkelte spiller i træningen. Jeg er overbevist om, at de nye tiltag blot vil gøre godt endnu bedre, og det er jo også værd at tage med. Vi har også sat vores projekt omkring spillersamtaler på skinner, og der vil løbende blive fulgt op på spillernes udvikling og sat nye individuelle og fælles mål.
På den anden side af sommerferien venter der også store oplevelser, men så langt vil jeg ikke skue her – der skal jo også være stof til nogle klummer senere på året.

Det er også med stor glæde, at jeg tager imod ros fra kolleger og modstandere vedrørende vores drenge og deres forældre. I forstår at spille, hhv. nyde, fodboldkampe på en engageret og passioneret måde og i fair plays tegn. Men i fodbold skal der også være plads følelser og tacklinger, hvilket bl.a. legendariske Bill Shankly nok meget rammende fik udtrykt med ordene:” I'd break my wife's legs if I played against her, but I'd never cheat her” (jeg ville brække min kones ben, hvis jeg spille mod hende, men jeg ville aldrig snyde hende), så derfor er det helt i orden at ”give og tage”, så længe det er indenfor fodboldlovens grænser – både på og udenfor banen. Til forældrene kan jeg blot sige, at I i høj grad er med til at skabe den positive stemning omkring holdet, og vi trænere nyder godt af jeres tiltro og tillid til, at vi vil drengene det bedste. Jeres opbakning kan på ingen måder overvurderes.

Siden sidste klumme har vi taget afsked med nogle spillere. Enkelte har vi rådet til at fortsætte i klubben, mens andre er blevet anbefalet at søge nye græsgange; altid ud fra hvad vi har ment ville være bedst for den enkelte spiller. Det bliver dog aldrig en fornøjelse at ”skille sig af” med spillere, men det vil altid være en del af processen omkring et primærhold – der vil løbende ske en selektering, og det handler om hen ad vejen at vise, at man vil være med hvor det sner. Derfor arbejder vi løbende med spillernes træningsparathed og forsøger at klæde dem bedst muligt på til deres videre færden på banerne. Nogen gange må vi sige farvel, andre gange er det mere et ”på gensyn”, mens endnu andre gange byder vi nye, håbefulde spillere velkommen. Senest har vi haft fornøjelsen af at byde Jacob Thun velkommen, da han har valgt at skifte HUI ud med BIF. Det er aldrig en nem beslutning at søge nye veje og udfordringer, men vi håber at Jacob også i fremtiden vil synes at han (sammen med sine forældre) traf et fornuftigt valg. Vi er glade for at få lov at træne Jacob, og vi håber at han vil finde glæde ved at træne i Brøndby.
Lige netop omkring spillerskifter synes jeg, at ungdomstrænere i Danmark generelt kan gøre mange ting bedre. Naturligvis vil vi gerne alle træne de bedste spillere og gøre dem så dygtige som muligt, men vi skal være drevet af dette ønske og ambition for at skabe dygtigere spillere ikke for vores egen skyld, men for de unges og dansk fodbolds fremtids skyld. Vi kan ikke alle vinde med vores eget hold hver gang, men vi kan vinde på dansk fodbolds vegne hver gang, og det bør være vores overordnede mål. Vi skal turde sætte os store mål. Vi skal ikke ”nøjes” med at være de bedste i vores årgang eller række. Vi skal tænke og drømme større – det andet er ikke nok, hvis vi skal blande os med toppen af verdenseliten. FCK er nok det pt. bedste hold i DK (no offense AaB), men det er jo ikke ligefrem ensbetydende med at de vinder Champions League, så derfor er det at være bedst på et givent sted på et givent tidspunkt slet ikke ensbetydende med at være dygtig nok. Derfor skal vi som ungdomstrænere hele tiden dygtiggøre vores spillere og hinanden frem for at ”bekrige” hinanden. Kun på den måde får vi skabt spillere, som er i stand til at vinde andet og mere end superligaen!

Til slut vil jeg blot sige, at I forhåbentlig meget snart vil kunne finde ny og underholdende fodboldlekture, når årbogen for 2007 kommer på gaden – det skulle være ganske vist, at den er på vej… God vind på og udenfor banerne i den forestående sæson!

Det bedste resultat kan kun opnås, når den enkelte kæmper for at opnå det bedste for både sig selv og for fællesskabet…