Lidt om holdet og lidt om fodbold 

Selvom kalenderen stadig siger 2007, så er fodboldsæsonen 2008 allerede kommet i gang. Vi er startet op med tre ugentlige træningspas – heraf et indendørs (medmindre Brøndby Hallen er lukket grundet arrangementer), så selvom vi træner lidt kortere er træningsmængden ikke sat væsentligt ned. Der er allerede blevet spillet lidt træningskampe i forskellige formationer og både 7, 9 og 11 mands, både for at se de nye spillere an og prøve forskellige banestørrelser. I årets løb skal vi jo også arbejde hen imod at gøre drengene klar til netop 11 mands fodbold, da det er det de skal spille fra de bliver yngste drenge – medmindre SBU laver noget om, hvilket intet dog tyder på i skrivende stund. I SBU regi har vi også spillet lidt indendørs, ligesom vi har været af sted til Fürstenfeldbruck i Tyskland til et rigtig godt indendørsstævne. Midt i januar forsøger vi os så med vores eget indendørsstævne i Brøndby Hallen, hvor vi skal spille på stor bane, så vi nærmest flytter ”udefodbolden” indenfor. Det bliver helt sikkert spændende, og vi glæder os allerede! Efter nytår er der også allerede en del træningskampe på plads, så vi når formentlig at blive klar til sæsonstarten. Muligvis tager vi som et led i forberedelserne et smut til Grenå i marts, men det er stadig kun noget, som kun er på tegnebrættet. Det bliver helt sikkert et spændende år med mange og forskelligartede udfordringer, men dem vil I høre mere om senere.

I årets løb vil vi arbejde videre med de områder, som vi også arbejdede med i 2007. Herudover har vi allerede taget fat om elementer i spillet, som kan bruges nu, men som især bliver vigtige når drengene efter sæsonen skal til at spille 11 mands. Der vil stadig blive lagt meget stor vægt på spilopfattelse, boldkontrol og mand-mand situationer, så træningen vil ikke adskille sig væsentligt fra den hidtidige – det er jo også de samme trænere, som er omkring holdet – men der vil blive bygget på, og tingene vil skulle kunne udføres med større sikkerhed og hurtighed. Også i år vil vi samarbejde med årgang 95 og 97 omkring udveksling af spillere – til gavn for den enkeltes udvikling.

I øjeblikket ligger fodbolden ellers ret stille, også hvis vi kigger udenfor vores egen lille andedam. Udover de europæiske turneringer, som vores bedste seniorhold i øjeblikket ikke er i nærheden af at deltage i, sker der ikke andet end et tilsyneladende meget ligegyldigt VM for klubhold, der er omtrent en lige så stor succes på verdensplan, som Royal League var det i Skandinavien (hvis ikke mindre).
Igen har vores landshold misset kvalifikationen til en slutrunde, og lille Danmark med de stolte fodboldtraditioner er helt nede i kulkælderen. Det viser i den grad, hvor urealistiske vi er omkring vores fodboldopfattelse. Godt nok har vi i en periode siden 1984 været forvænt med kvalifikation til en hel del slutrunder, men hvor mange gange havde vi været med inden da? Og så har vi vistnok kvalificeret os til en slutrunde flere gange siden 1984 end fodboldens ”hjemland”, England. Kritikken er dog ikke kun gået på den manglende kvalifikation, men også på landstræneren. Han fastholder – efter min mening noget naivt – sin idé om at spille offensiv og boldbesiddende fodbold. Bevares, hvem ønsker ikke at landsholdet skal spille sådan, men har vi i Danmark spillerne til det, der kan begå sig på absolut højeste internationale niveau? Jeg tror det ikke, og resultaterne bakker min holdning op. Lad os dog være mere kyniske uden at der skal gå ”Drillo” i den. Det var jo ikke på sprudlende angrebsfodbold, at vi i 1992 blev Europamestre. Det var kontrafodbold – eller med et pænere ord omstillingsspil – af meget høj klasse, og så flaskede det sig ikke helt uheldigt for os i puljen. Alligevel var nationen henrykt efterfølgende. Ingen talte om kedeligt spil og ingen savnede fraværet af landets måske bedste fodboldspiller nogensinde, Michael Laudrup. Vi spillede nemlig på en måde, hvor der ikke var brug for typer som ham – fordi vi IKKE HAVDE typer som ham. På det niveau er det de kompromisser og tilpasninger man må gøre. En mesterkok sammensætter vel også sin menu udfra de råvarer han har til rådighed.

Som ungdomstrænere er vi mere privilegerede, for vi kan forsøge at udvikle spillerne til at spille offensiv, boldbesiddende og underholdende fodbold, og vi er ikke på samme måde presset til at levere resultater. Derfor kan vi forsøge os med en spillestil, der måske ikke er helt optimal i forhold til det spillermateriale vi har. Vores spillermateriale er bare nemmere at forme end landstrænerens, og derfor bør vi også gøre hvad vi kan for at udvikle ”seværdige” og dygtige spillere. De skal dog også være i stand til at omstille sig og spille ”mere kynisk”, for det vil de helt sikkert få brug for siden hen. Der er jo også forskel på hvordan Glasgow Rangers spiller i den hjemlige liga kontra Champions League, for de ved, at modstanden de får er en helt anden, fordi de står overfor langt dygtigere spillere i disse kampe.

Til sidst kan jeg meddele, at årbogen for 2006 skulle være lige på trapperne, og hvis alt går efter planen, så  kommer den for 2007 inden længe, så der er masser af spændende læsning på vej. Og så ønsker jeg alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår!

Fortræffelighed er aldrig et tilfælde…